Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Forside - Sydvestjysk SygehuspilAfdelingerpilKliniske afdelingerpilNeurologisk AfdelingpilPatientinformationpilApopleksipilSprog og forståelse - problemer efter en blodprop eller blødning i hjernen

Sprog og forståelse - problemer efter en blodprop eller blødning i hjernen

Denne information er til dig, der har haft en blodprop eller blødning i hjernen og herefter har problemer med at tale og med at forstå. Informationen henvender sig også til dine pårørende.


Hvad er afasi og dysartri?
Ordet afasi stammer fra græsk, og betyder egentlig nedsat evne til at anvende sproget. Man kan miste sproget helt eller delvist.

Ved afasi er sproget gået i stykker, det kan være svært at finde ord og danne sætninger, læse, stave og at forstå andres tale. Også mimik og kropssprog kan være ramt. Man kan også have dysartri. Her er sproget intakt, men man har svært ved at udtale og forme ordene, og talen kan være utydelig.

Man kan være ramt af både afasi og dysartri.

 

Afasi
Afasi kan vise sig på mange måder og forekommer i alle sværhedsgrader - fra lette vanskeligheder med at finde ord til svære vanskeligheder, hvor kommunikationen næsten er umulig.

Man kan opdele afasi i to varianter:

Problemer med at udtrykke sig (ekspressiv afasi)
  Problemer med at tale
• Problemer med at formulere sig skriftligt
• Problemer med at sige navnet på personer og ting Hvis man ikke finde ordene, kan man ikke bare skrive dem i stedet for, da ordene er væk.

Problemer med at opfatte og forstå (impressiv afasi)
• Problemer med at forstå dét man hører
• Problemer med at forstå dét man læser

Hvis man ikke forstår det talte sprog, forstår man heller ikke det læste. Rent teknisk kan man læse ordene, men hjernen forstår ikke meningen med ordene. Hvis man har problemer med både at udtrykke sig og med at opfatte/forstå, kaldes det global afasi.

Hvis man har vanskeligheder med at forstå (impressiv afasi), er der også altid problemer med at udtrykke sig (ekspressiv afasi). Det omvendte er ikke altid tilfældet, man kan således godt have god sprogforståelse, selv om man har svært ved at udtrykke sig.


Talesprog – ordmobiliseringsvanskeligheder
Dette betyder, at man ikke kan finde ordene, når man skal finde dem. Ordene er til stede i hjernen, men man kan ikke finde dem frem, når man skal bruge dem. Ved lette vanskeligheder opleves det, at ordene forsvinder sekundet før, det skulle siges, men dukker som regel op senere. Ved svære vanskeligheder er ordene længere væk, og kan være umulige at finde frem igen.

For mange med afasi er det lettere at sige navnet på en konkret ting, frem for at fortælle og forklare noget. At redegøre for tanker og følelser kan være betydeligt sværere.


Talesprog – reaktionsmønstre når ord mangler
Personer med afasi reagerer meget forskelligt, når de mangler ord.

  • Nogle stopper op, når ordet ikke dukker frem, og så sker der ikke mere.
  • Andre holder pause og starter forfra på samme måde, men da ordet ikke dukker op, standser vedkommende igen.
  • Nogle forsøger at ”skyde” sig ind på ordet, og kommer med flere forskellige forsøg med forkerte ord, men rammer så pludselig plet. Mange oplever lettelse, når de rammer det rigtige ord
  • Andre anvender omskrivninger og forklaringer rundt om det ord, de søger. Fx siger de hvad tingen skal bruges til eller hvordan, den ser ud.


Talesprog – ja/nej
Hos nogle personer med meget svær afasi, er der slet ingen ord, eller måske kun et ”ja”. Hos mange er ”ja” det første ord, der kan siges igen, og ordet viser sig ofte som den første umiddelbare reaktion. Derfor oplever nogle, at de i starten siger ”ja” til alt, hvor ”nej” først kommer senere i forløbet. Selvom personen både kan sige ”ja” og ”nej”, vil forvirringen i brugen af de to ord ofte fortsætte et stykke tid.
For den afasiramte kan dette være et stort problem, som kan medføre vrede og frustration over ikke at blive forstået, herunder kan vedkommende opleve at stå i en situation, de ikke ønsker at deltage i.


Talesprog – han/hun
Ligesom med ja/nej kan afasiramte have vanskeligheder med at anvende han/hun i de rigtige sammenhænge. Ofte er de ikke selv bevidste om det. Det kræver stor koncentration for den afasiramte, at anvende han/hun korrekt.


Talesprog – sætningskonstruktion
Hvis den afasiramte har vanskeligheder med at danne sætninger, er talen ofte i punktform. Personen anvender kun de mest centrale ord (navneord), mens småord, udsagnsord og grammatik er mangelfuld. Det betyder, at sproget mangler nuancer, herunder følelsesmæssige nuancer. Talen kan også være hakkende og stammende, og det er en kamp at udtrykke sig. Dog har mange med denne type vanskelighed relativt let ved at forstå andre.


Talesprog – gentagelser, bandeord og udtale
Nogle afasiramte oplever:

  • Problemer med at ”hænge fast” i det samme ord, som gentages mange gange.
  • At de gentager, hvad andre siger, men ytrer sig ikke selvstændigt. Disse personer kan synge og lave rim/remser – når det første ord er sagt, følger de næste helt automatisk. Det skyldes, at denne funktion ligger gemt et andet sted i hjernen, og ikke ligger gemt i hjernens talecenter.
  • At kun et enkelt ord eller en kort sætning er bevaret. Dette ord eller denne sætning gentager vedkommende igen og igen, samt bruges som svar på alle spørgsmål. Fx ”nå, nå, nå”, ”da, da, da” eller ”nu på fredag”.
  • At de pludselig begynder at bande meget, også selvom de aldrig tidligere har gjort dette. Det kan være meget grænseoverskridende for både den ramte og for de pårørende, fordi det er ubevidst og ufrivilligt.
  • At udtalen ændres til sløret og snøvlende tale. Dette skyldes i mange tilfælde lammelse i højre side af ansigtet, hvorved munden bliver skæv.
     

Talesprog – flydende ordstrøm og sort tale
Det kan forekomme, at afasiramte taler og taler i en flydende ordstrøm af uforståelige ord blandet med enkelte genkendelige ord og faste vendinger. De uforståelige ord kan ændre sig til andre uforståelige ord, hvorimod de faste vendinger ofte dukker op igen og igen. Ved denne form for afasi mangler specielt navneord.

Ved denne type afasi er opfattelsen og gengivelsen af sprogets lyde blevet skadet. Hørelsen er ikke skadet, men det er hjernens evne til at omdanne sproglyde til forståelige ord. Personen selv er opmærksom på de forkerte ord, og forsøger at rette op på problemet ved at komme med nye ord, som hjernen danner, der minder om de ord, de søgte.

Endelig er der afasiramte, som er sorttalende. Disse personer er af den oplevelse, at de taler normalt. Hvis andre ikke kan forstå dem, ligger fejlen hos de andre. Denne gruppe afasiramte har ligeledes meget store forståelsesvanskeligheder.


Forståelsesvanskeligheder
Man vil i mange tilfælde være i tvivl om, hvorvidt den afasiramte forstår det talte sprog. Dette skyldes, at den afasiramte nikker samt virker forstående og imødekommende, men den afasiramte mener måske noget helt andet, end det vedkommende giver udtryk for.

I andre tilfælde forholder den afasiramte sig tavs, og mange tror derfor fejlagtigt, at den afasiramte ikke forstår noget.

Afasiramte kan således ofte havne i en situation, hvor de opfatter, hvad der foregår, men de kan ikke udtrykke sig. Mange afasiramte fortæller efterfølgende, at det opleves som meget nedværdigende, at de er blevet omtalt og diskuteret, som om de ikke selv var til stede.


Forståelsesvanskeligheder – sætninger og ord
De fleste afasiramte har størst besvær med at forstå ord, der står alene. Hvis ordene danner korte og ukomplicerede sætninger, går det bedre. De afasiramte har lettere ved at begribe konkrete ord og begreber frem for abstrakte.

Hjerneskaden kan medføre, at ordene mister deres betydning. Dette medfører, at den afasiramte forveksler ord og begreber; for eksempel forveksles ordet ”kone” med ordet ”mor” og ordet ”kam” med ordet ”tandbørste”. Typisk er der tale om ”rigtige” ord, der erstattes af andre ”rigtige” ord, men som ligner hinanden med hensyn til betydningen eller samme fysiske form.

Når man har impressiv afasi, er det meget krævende og udfordrende at være sammen med andre mennesker, der bare taler og taler. De sværest ramte føler det som at være i et fremmed land, hvor man ikke selv forstår spor og heller ikke bliver forstået.


Forståelsesvanskeligheder – hvad skal man ikke gøre?

  • Det hjælper ikke at tale højere end normalt til den ramte.
  • Det hjælper ikke at gentage sig selv.



Forståelsesvanskeligheder – hvad hjælper?
Det er en god ide at forestille sig, hvordan man kan gøre sig forståelig i et fremmed land.

  • Nedsætte sit taletempo
  • Tale i enkle sætninger
  • Pege på ting
  • Ledsage ord med tydelig mimik og kropssprog, dvs. anvende ikke-sproglig kommunikation
     

Forståelsesvanskeligheder – kropssprog
At anvende kropssprog betyder, at man nikker, smiler, rynker pande og bryn, ryster på hovedet, peger, vinker, tørrer sig over panden, skutter sig etc. Der således ikke tale om et særligt tegnsprog, men blot at ledsage sit sprog med kropslige bevægelser.
Der kan ligeledes være afasiramte, som også udtrykker sig ved hjælp af kropssprog, når ordene mangler, fx peger på den genstand, der kommunikeres om.

Hvis man forsøger at kommunikere på den afasiramtes betingelser, øges sandsynligheden for vellykket kommunikation. Det kan være vanskeligt i starten, men gør det alligevel – det kræver tid, tilvænning og tålmodighed.


Forståelsesvanskeligheder – andre indtryk
En person med impressive vanskeligheder kan ikke nøjes med talesprog. Der er behov for mangfoldige indtryk, der kan understøtte forståelsen af det talte sprog.

  • Ledsage tale med skriftlige stikord (fx weekend, Bilka)
  • Ledsage tale med billeder (fx de personer/genstande der omtales)
  • Anvende kalender med ugedage og måneder


Skriftsproget
Ofte er skriftsproget skadet ved afasi, og det kan alene være skriftsproget, der er ramt. Selvom talesproget vender hurtigt tilbage, viser der sig ofte problemer med skriftsproget.


Skriftsproget – skrivning
Problemer med skrivning kan vise sig som

  • Lammelser af skrivehånden
  • Hvis man ikke kender dét ord, man vil sige, kan man heller ikke skrive det
  • Hvis man ikke kan begynde verbalt på en sætning, kan man heller ikke skrive den
  • Hvis man i talesprog ikke kan danne sætninger, kan man heller ikke gøre det skriftligt
  • Staveproblemer
  • Hvis man taler ”sort”, vil man også skrive ”sort”
     

Skriftsproget – computer
En computer kan være et nyttigt hjælpemiddel, men det kræver, at den afasiramte selv har en ide om hvad og hvordan der skal kommunikeres. Anvendelse af computer foregår oftest først, når den afasiramte er i et rehabiliteringsforløb. Talepædagogen kan være behjælpelig med råd og vejledning herom.


Skriftsproget – læsning
Læsevanskeligheder ses også i både sværere og lettere grad. Nogle kan læse sætninger, mens de sværest ramte slet ikke kan læse.

Læsning består af flere delelementer. Rent teknisk skal man kunne læse, dvs. genkende bogstaver og sammensætte dem til ord. Dette kaldes afkodning. Derudover skal ordene kunne give mening, og man skal kunne huske, hvad man lige har læst. Det betyder, at man først afkoder, dernæst teknisk læser og endelig forstår betydningen.
Synsvanskeligheder kan komplicere læsningen yderligere, fx hvis tekst, ord og billeder ikke ses i den ene side, fordi synet her er ramt.

Afasiramte, som forstår det talte sprog, men ikke selv mestrer at læse, kan have glæde af lydbøger fra bibliotekerne eller podcasts downloaded fra internettet.

Læse- og skrivevanskeligheder opleves meget forskelligt, der afhænger af om personen tidligere har været vant til at læse og skrive meget, fx som en del af arbejdslivet. For nogle vil selv små forringelser have store konsekvenser for livskvaliteten.
Evnen til at læse og skrive kan dog bedres efterhånden, dels af sig selv samt gennem undervisning og den ramtes egen indsats.


Skriftsproget – tal
Mange afasiramte får problemer med talbehandling. Der kan være problemer med at overskue størrelsesforhold, genkendelse af tal, simpel regning og at huske udregninger.


Pårørende til personer med afasi
Det er en stor omvæltning for familien, når et familiemedlem rammes af en hjerneskade. Det er helt almindeligt, at følge sig usikker i den nye situation samt at være bange for at gøre noget forkert. Nære pårørende, specielt ægtefællen, vil opleve situationen som en stor fysisk og psykisk belastning. Det er derfor vigtigt, at den pårørende får et pusterum indimellem.


Samtale med en afasiramt
Der er ingen facitliste, når man skal kommunikere med en afasiramt. Det eneste man kan gøre forkert, er hvis man ikke gør forsøget. Man kan eksempelvis benytte sig af:

  • Hjælpemidler, husk høreapparat, tandprotese mv. hvis det benyttes i forvejen
  • Korte samtaler
  • Rolige rammer (sluk TV og radio)
  • Øjenkontakt, mimik og kropssprog
  • Tal én ad gangen


Når der stilles mange spørgsmål, eller der tales meget til en afasiramt, stilles der samtidig krav! Det kan føles uoverskueligt for den ramte.
Man behøver ikke at tale sammen under et besøg, eller under hele besøget!
Det er i orden at være til stede, være nærværende, holde i hånd og blot være der.
Ro er godt for den afasiramte!

 

Hvis den afasiramte ekspressiv afasi (svært ved at tale):

  • Korte samtaler
  • Vær tålmodig og accepter pauser
  • Giv den ramte tid til selv at finde ord, hjælp evt. kun ved at sige begyndelseslyd
  • Indkreds emnet og stil enkle spørgsmål
  • Vær opmærksom på forveksling af ord, fx ja/nej og han/hun
  • Vær ærlig hvis du ikke forstår budskabet, lad være med at ”lade som om”
  • Prøv udpegning, at skrive simple/enkle ord, kropssprog og mimik
  • Anvend billeder og andre genstande til udpegning
  • Giv ikke op, men brug fantasien


Hvis den afasiramte impressiv afasi (svært ved at forstå):

  • Brug kropssprog og mimik, understreg eksempelvis dét du siger med håndbevægelser
  • Peg på dét, der tales om
  • Korte sætninger, én besked ad gangen
  • Konkrete samtaleemner, brug konkrete genstande, billeder, kalender, landkort o.l. til at understøtte samtalen
  • Undgå hyppige emneskift, tydeliggør når du skifter emne
  • Sikre at samtaleemnet forstås, derefter gives detaljer
  • Anvend almindelige dagligdags ord
  • Undgå ironi og vittigheder
  • Tal enkelt og naturligt, men ikke barnligt
  • Tal tydeligt men ikke overdrevent, indlæg små pauser
  • Undgå overdreven brug af ordet ”ikke”, fx sig ikke ”Skal vi ikke have noget mad?”, sig i stedet ”Skal vi have noget mad?”
  • Skriv og tegn vigtige beskeder
  • Giv samtalen god tid og vær tålmodig

 

Logo


Siden er sidst opdateret 24-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk