Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Åreforkalkning

Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne.
Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres det tilbage til hjertet via returårerne (vener).


Åreforkalkning kaldes i fagsproget for Arteriosklerose.
Åreforkalkning opstår, fordi der gennem længere tid har sat sig fedt og kalk på indersiden af pulsårerne. Blodet får derved sværere ved at trænge igennem de snævre årer, og det giver mindre blod og dermed også mindre ilt til væv og muskler.


Åreforkalkning udvikler sig igennem mange år og giver især symptomer fra hjernen (lammelser, talebesvær og synsforstyrrelser), fra hjertet (hjertekrampe, blodprop m.v) og fra benene.

Åreforkalkning


Grad 1: Ingen symptomer.
Grad 2: Haltende gang og smerter typisk i læggene ved gang.
Grad 3: Smerter i hvile og/eller begyndende sårdannelse.
Grad 4: Mange smerter, manglende sårheling og/eller koldbrand.


Selve åreforkalkningsprocessen strækker sig over mange år. Det er først når forsnævringen opnår en vis størrelse (ca. 2/3 af årens diameter), at det giver symptomer. Se skitsen nederst på siden.
Derfor er det vigtigt, at forebygge i god tid.
Åreforkalkning udvikler sig hurtigere hos mænd end kvinder. Gennem dine levevaner er du med til at påvirke forløbet af forkalkningen.


Åreforkalkning er en kronisk sygdom, der stadig udvikler sig. Derfor bør du følge anbefalet medicinsk behandling og forebyggende livsstil, for at forebygge den videre udvikling.
Et operativt indgreb er således alene symptombehandling i et område, hvor åreforkalkningen er af betydende omfang, og ikke en helbredende behandling.
 

Åreforkalkningens 4 stadier

  1.  Ingen forkalkning af åren
  2.  Let forkalkning af åren (Grad 1-2)
  3.  Svær forkalkning af åren (Grad 2-3)
  4.  Total tillukning af åren (Grad 3-4)
     

stadier


Claudicatio Intermittens
Claudicatio Intermittens er den lægelige betegnelse for nedsat blodforsyning i benene pga. åreforkalkning. I folkemunde kaldes den også for ”vindueskiggersyge” eller ”rygeben”, fordi man har en haltende gang og ikke kan holde ud at gå længere ture, men ofte må standse op og holde en pause før man igen kan gå videre.
Smerterne er oftest lokaliserede til læggen, men kan også findes i låret eller sædepartiet pga. iltmangel til muskulaturen.
 

Claudicatio Intermittens kan behandles med

  • Gangtræning, rygestop, kostændring og kolesterolsænkning
  • Evt. skal du videre udredes med røntgenundersøgelse

Dette vurderes af lægen.
 

Svær åreforkalkning
Åreforkalkningen er hos nogle i et sådant omfang, at det giver smerter. Ikke kun ved gang, men også når benet er i hvile.
Hvilesmerter er oftest lokaliseret til fødder og tæer. Det er karakteristisk, at smerterne forværres i liggende stilling, og at det bedres når benet/benene er ude over sengekanten.
Smerterne er ofte meget intense og skyldes dårlig blodforsyning. Det kan også mærkes som en kriblende, dunkende, rastløs uro og som krampe.
Mange kan have brug for noget fast smertestillende og evt. sovemedicin til natten for at få ro.
 

Sår/Koldbrand
Hvis blodforsyningen, og dermed iltforsyningen, til benet er blevet så dårligt at der er opstået sår, som ikke vil hele, kan der opstå koldbrand.
For at blodforsyningen kan bedres så sårene kan hele, må der ofte laves karkirurgisk behandling.
Hvis dette ikke er muligt, er der risiko for amputation.

 
Kontakt

Karkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, SLB
Skovvangen 2-8
6000 Kolding
Tlf. nr. 7636 2385 / 7636 2383
 

Karkirurgisk Ambulatorium, Aabenraa Sygehus, SHS
Kresten Phillipsensvej 15
6200 Aabenraa
Tlf. nr. 7997 2690 (mandag - torsdag kl. 8 -16)

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk