Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Brystkorrektion/opbygning med eget fedtvæv (BRAVA-system)

BRAVA-system og fedttransplantation
Fedttransplantationsteknikken har muliggjort at et eller begge bryster kan genopbygges helt/delvist

  • efter kræft operation – fjernelse af bryst
  • forskellig størrelse af bryst – det ene er ikke udviklet naturligt
  • ingen udvikling af brystet – manglende brystvæv
     

Formålet med operationen er at øge volumen ved en fedttransplantation - ”flytning af fedtvæv”.
Huden i brystområdet kræver forberedelse. Teknikken, der anvendes hedder Brava-system.
 

Hvad er BRAVA-system?
BRAVA-systemet er et specielt sugekop-system, der udvider huden ved hjælp af et undertryk i en BRAVA-skål (sugekop).
Der opstår et mekanisk stræk af huden, som medfører en vækst af bindevævsceller.
Der skabes mere hud, plads til fedtvævet samt overlevelsesmulighed til det fedt, der skal ind og forme brystet.
 

Hvad er fedttransplantation?
Læs patientinformation Transplantation af fedtvæv - Lipofilling.


BRAVA-system – før og efter operationen

Brystvævet skal forberedes

  • BRAVA-systemet anvendes i 2 uger før fedttransplantationen/operationen.
  • BRAVA-systemet skal sidde på i 2 timer dagligt, med intermitterende sug.
  • BRAVA-systemet kræver at du har lyst, tid og overskud til denne form for behandling og operation.


Efter operationen

  • BRAVA-systemet skal påsættes umiddelbart i forlængelse af operationen
  • BRAVA-systemet skal anvendes i 1 uge, 2 timer dagligt, med intermitterende sug.


Resultat af operationen
For at få den optimale fylde skal du forvente, at operationen med BRAVA-system og fedttransplantation skal gentages 2-3 gange.


Fordele ved BRAVA-system

  • Få ar
  • Begrænset smerte efter operationen – ofte kun pinex/panodil/pamol.
  • Operationen varighed – 1-1½ time
  • Indlæggelse – gennemsnitlig 1 dag, du kan ofte udskrives samme dag om aftenen
  • Kort sygemelding – 1-2 uger. Afhænger af om arbejdet er fysisk hårdt


Ulemper ved BRAVA-system

  • Du skal bruge tid på BRAVA-systemet i 2 uger før operationen, og i forlængelse af operationen 1 uge. Hver dag i 2 timer.
  • Din tålmodighed kan blive udfordret
  • Der kan forekomme irritation og rødme af huden i området, hvor ”sugkoppen” sidder fast. Kan behandles.


Forundersøgelsen
En plastikkirurgisk læge og sygeplejerske informerer dig om operationen, forventet resultat, risiko og forholdsregler.
Sammen aftaler I forløbet.
Har du brug for forberedelsestid, inden du beslutter dig, får du udleveret en DVD, som viser, hvordan BRAVA-systemet fungerer, anvendes og områder du skal være opmærksom på.
Se gerne DVD´en sammen med en du kender.


Du har besluttet dig for operationen!

I Kirurgisk Ambulatorium

  • Får du udleveret og gennemgået; ”BRAVA pakken”, som indeholder de ting, du skal bruge!
  • Kontaktperson - Hvem kan du kontakte ved problemer under forløbet.
  • Du forberedes til operation og får udleveret indlæggelsesbrev.


Operationsdagen

  • Du skal forberede dig inden, iht. indlæggelsesbrevet du har fået udleveret og informationen, du har modtaget i Kirurgisk Ambulatorium.
  • Du skal klippe/trimme operationsfeltet hjemmefra aftenen før eller om morgenen, hvis der behåring i operationsområdet.


Operationen
Operationen er principielt en enkel procedure, med skånsom udsugning af fedtvævet med en særlig form for fedtsugning.
Vi anvender et højteknologisk apparat, kaldet WAL (Water assisted liposuction), der anvender et højtrykssystem (1500 Bar), der samtidigt med fedtsugningen indsprøjter cyklisk saltvand for at lette sugningen, og som samtidigt nedsætter påvirkningen af vævet og gør det dermed mindre traumatisk. Dette betyder mindre smerte efter operation.

Læs om selve operation i patientinformation Transplantation af fedtvæv – Lipofilling


Udskrivelse
Udskrives dagen efter eller samme dag om aftenen.
Du skal hentes.
Personalet på afdelingen gennemgår udskrivelsen med dig.
 

Smerter

  • Du kan forvente lettere til moderat smerter og en brændende fornemmelse i huden.
  • Kan vare op til 2-3 uger, og behandles med tablet Pinex/Pamol/Panodil. Vi forventer, du selv køber dette.
  • Ved enkelte tilfælde kan du have behov for stærkere smertestillende, som udleveres til de første dage, herefter via egen læge


Følesans

  • På området, hvor fedtsugning er foretaget, ses ofte misfarvning og hævelse af huden samt forbigående nedsat følesans.
  • På området, hvor fedtcellerne er sprøjtet ind, kan ureglmæssigheder i hudens fylde samt nedsat følesans for berøring forekomme, men er dog sjældent.


Brava-system efter operationen
Se punkt Brava-system – før og efter operation


Fysisk aktivitet/sygemelding

  • Anstrengende fysisk aktivitet skal du undgå de første 2 uger efter operationen.
  • Lettere fysisk aktivitet eks. træning på motionscykel, gåture kan påbegyndes den første uge.
  • Aftal med den læge, der har opereret dig, hvordan netop du skal forholde dig.
    Derfor er det vigtigt, at du forbereder spørgsmål ud fra din egen hverdag.


Brug af BH/anden bandage
Sports-BH må du anvende allerede fra første dag.
Bøjle-BH skal du undgå i 3 måneder.

Kompressionsbandagen (mavebælte/busk), der er lagt på området, hvor fedtvævet er høstet fra, skal give et tryk. Det er for at undgå væskeansamling.
Aftal med lægen, hvor lang tid du skal anvende kompressionsbandagen.


Ambulant efterkontrol
Aftales inden udskrivelsen.

Forbinding/plaster
Du har forbinding på, så du kan bade dagen efter.


Komplikationer
Generelt set er komplikationer relativt sjældent.
Hvis der opstår problemer i form af:

  • Betændelse, rødme, varme, hævelse, smerte, feber
  • Blødning, der ikke kan stoppes hvis du trykker på området i ½ time.
  • Der opstår en større bule


Skal du kontakte os eller egen læge, vagtlæge, Skadestuen om aftenen og i weekenden.

Du er altid velkomme til at kontakte os, hvis der er tvivlsspørgsmål.

Med venlig hilsen
Plastikkirurgisk Enhed

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk