Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Diabetes - og nedsat appetit

Har du nedsat appetit og/eller har oplevet et utilsigtet vægttab, kan det være hensigtsmæssigt i en periode at spise anderledes end den sædvanlige diabeteskost.


Ved nedsat appetit

  • Spis ofte - gerne 6-8 små måltider dagligt
  • Spis mere protein og fedtholdig mad og spar på "det grønne" og det grove brød - altså flere fede mejeriprodukter, ost 45+, fløde, creme fraiche 38 %, smør, fede pålægstyper, fed fisk mv.


Gode råd
Brug fedtstoffer i rigelige mængder.

  • Vælg plantemargarine eller smør på brødet
  • Vælg raps, olivenolie eller flydende oliemargarine til stegning
  • Brug gerne panering
  • Lav en opbagt sovs med flydende oliemargarine eller brug smørsovs
  • Tilsæt gerne plantemargarine, smør eller olie i kartoffelmos, ris, pasta, suppe, sovs eller grød
  • Vælg stuvede eller gratinerede grønsager
  • Vælg dressing lavet på cremefraiche 38 %, evt. tilsat mayonnaise

Spis kød/fisk, sovs og kartofler frem for grønsager.

Brug tynde skiver brød og lav gerne højt belagt smørrebrød - gerne fede fisk som fx laks, sild, sardin, hellefisk, makrel, stenbider, ørred og ål.

  • Brug gerne mayonnaise/remoulade på pålæg og fisk
  • Avokado
  • Mayonnaisesalater
  • Skæreost 45+/60+, brie, camembert, flødeost etc.
  • Æg

Lune retter er ofte nemmere at spise.

  • Legeret suppe, omelet, røræg og æggekage
  • Grød, risengrød, øllebrød, havregrød eller anden grød
  • Tartelet med fyld
  • Lune middagsrester

Spis en vitamin-mineraltablet hver dag.


Mellemmåltider

  • Sukkerfri frugtgrød med piskefløde
  • Henkogt frugt uden lage med piskefløde eller cremefraiche 38 %
  • Kærnemælk med piskefløde evt. tilsat sukkerfri læskedrik (Fun light)
  • Kold og varm kakao (uden tilsat sukker fx Cocio light) med sukkerfri is eller flødeskum
  • Koldskål med tvebakker og evt. flødeskum
  • Drikkecultura light
  • Sukkerfri yoghurt med cremefraiche 38 % eller piskefløde (Cheasy, Minimum, Jogging eller natural, A38, tykmælk eller ymer)
  • Brød og kiks med smør og fed ost eller pålæg
  • Chips, peanuts, nødder og mandler
  • Avokado og oliven
  • Mørk chokolade


Vælg drikkevarer med højt kalorieindhold
Drik gerne 1 glas mælk eller anden energi- og proteinrig drik til hvert måltid

  • Sødmælk, kærnemælk med piskefløde evt. tilsat sukkerfri læskedrik, drikkecultura light, sukkerfri kakaomælk, koldskål eller hjemmelavede proteindrikke (se et eksempel nedenfor)
  • Eventuelt industrielt fremstillede tilskudsdrikke (fås på recept)
  • Øl, vin og spiritus (kan anvendes i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer)

Når vægten og appetitten er normaliseret, er det vigtigt, at du igen spiser en fedtfattig kost med mange kostfibre.


Medicinændring
Idet ovenstående kost kan medføre en stigning i blodsukkeret, kan det blive nødvednigt at tale med lægen eller sygeplejersken om at ændre på din medicin.


Diabetes energi- og proteinrig drik (2 portioner)
1 helt pasteuriseret æg
2 1/2 dl kærnemælk
1 dl ymer/ylette/tykmælk
1/2 dl kaffefløde/piskefløde
1 1/2-2 spsk. strø sødemiddel/1 tsk. flydende sødemiddel
1 tsk vaniliesukker
Kan evt. smages til med Fun light eller lign.

Alle ingredienser piskes sammen.

1 portion = 2 dl
1 portion indeholder: 657 kJ/157 kcal, 12 g protein
Drik min. 2 portioner dagligt.

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk