Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Laserbehandling af dysplasi (celleforandringer)

Hvordan udføres indgrebet?
Indgrebet foregår i fuld bedøvelse. Du sover og er smertefri under hele operationen.
Med laserapparat sendes laserlys mod det væv, der skal behandles, hvorved forandringer fjernes.


Du vil blive forberedt til indgrebet i  Ambulatorium for Kvindesygdomme. Her vil du få:
• En lægesamtale og optaget journal.
• En samtale med et plejepersonale om indlæggelsesforløbet.
• En samtale med anæstesilægen om bedøvelse.
• Taget eventuelle blodprøver.

Komplikationer, der kan forekomme i forbindelse med indgrebet

  • Hos nogle kan der være træthed, hovedpine, kvalme eller opkastninger, som hurtigt forsvinder.
  • Smerter/svie kan forekomme.
  • Fuld bedøvelse indebærer altid en vis, omend meget lille, risiko.

Ved problemer det første døgn: Kan du kontakte Planlagt Kirurgi på telefon 7918 3008.
Efter Planlagt Kirurgis lukketid kontaktes sygeplejersken på Fælles Akutmodtagelsen (FAM) på telefon 7918 2132

Hvor længe skal du være sygemeldt?
Såfremt der er behov for sygemelding ud over operationsdagen aftales dette.

Efter indgrebet
De første dage efter indgrebet kan der være lette smerter.
Du får udleveret smertestillende salve og kan desuden supplere med almindelig håndkøbsmedicin.
Så længe der er sår, kan du tage daglige halebade/afvaskning med uparfumeret sæbe.
I den periode skal du undlade samleje.


Hvis du oplever manglende vandladning trods vandladningstrang skal du reagere.

Du skal reagerer og søge læge, hvis du oplever tegn på infektion

  • Ildelugtende udflåd
  • Tiltagende smerter
  • Feber
     

Hjemtransport
Du skal selv sørge for hjemtransport.
Da du har været i fuld bedøvelse må du ikke selv køre bil eller lignende før dagen efter indgrebet.

Kontrol
I nogle tilfælde vil du blive inviteret ind til en kontrol 3 måneder efter din laserbehandling.
Dette aftales nærmere med den læge, der udfører indgrebet.

 

Med venlig hilsen
Personalet
 

Logo


Siden er sidst opdateret 7-7-2020



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk