Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Synacténtest

Formål med testen
At undersøge dine binyres hormonproduktion.

Undersøgelsen varighed
Det tager ca. 45 min.

Forholdsregler før testen
Får du tablet Hydrocortison eller binyrebarkhormon inhallation, skal du holde pause med dette mindst 24 timer forud for testen.

Selve testen
Du skal møde i Endokrinologisk Ambulatorium, hvor du af en sygeplejerske vil få lagt en kanyle i en blodåre, herfra kan tages blodprøver og gives medicin. Der tages en blodprøve, herefter får du synacten (et stof som dannes naturligt i hypofyseforlappen, og som stimulerer binyrenes produktion af cortisol) sprøjtet i kanylen. Efter en ½ time vil der blive taget en ny blodprøve, og herefter fjernes kanylen

Bivirkninger
Du kan opleve let varmefølelse og kan i yderst sjældne tilfælde få allergiske reaktioner, som vil optræde indenfor en ½ time efter medicinen er givet, og altså imens du opholder dig i ambulatoriet.

Svar
Det tager ca. 1 uge før der er svar på testen.
Svaret går til den læge, som har bestilt testen.

 

Logo


Siden er sidst opdateret 4-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk