Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Forhudsforsnævring - behandling med Diproderm creme

Baggrund
Flere udenlandske videnskabelige undersøgelser har vist, at man kan behandle børn med forhudsforsnævring med
påsmøring af binyrebarkhormon-creme og hermed undgå operation.
Resultaterne viser, at 70 – 90 % opnår et fuldt tilfredsstillende resultat ved denne behandling.
Der er i de samme undersøgelser ikke observeret nogen bivirkninger ved behandlingen, og behandlingen påvirker ikke
børnenes egen produktion af binyrebarkhormon.

Behandlingen
Der skal behandles med creme Diproderm 0,05 % som påsmøres 2 gange dagligt i 4 uger.

Påsmøring
Forhuden trækkes så langt tilbage som muligt. Herefter påsmøres et tyndt lag hormoncreme fra spidsen af forhuden til der,
hvor kanten af penishovedet kan ses gennem forhuden. Undgå at smøre hormoncreme på selve penishovedet.

Efter 2 ugers behandling trækkes forhuden længere og længere tilbage. Forhuden skal trækkes tilbage flere gange dagligt.

Når forhuden kan trækkes helt tilbage over penishovedet, skal man være opmærksom på, at forhuden igen trækkes på plads
for at undgå hævelse af penishovedet og forhuden. Denne hævelse kan umuliggøre, at forhuden kan komme på plads (paraphimosis)

Undgå påsmøring af hormoncremen på penishovedet, på egne eller barnets fingre. Der anbefales almindelig håndvask efter påsmøring.

Bivirkninger
Der er ingen kendte bivirkninger ved denne behandling. Behandlingen påvirker ikke kroppens egen produktion af binyrebark-hormon.
Behandlingen bør dog ikke fortsætte i mere end 4 uger.

 

Forhudsforsnævring - behandling med Diproderm

Logo


Siden er sidst opdateret 25-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk