Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Behandling af rift i endetarmsåbningen (analfissur) Botox behandling og operation (intern lateral sfinkerektomi)

Hvad er rift i endetarmsåbningen (analfissur)?
Læs mere om hvad analfissur er, årsag og symptomer

Behandling
Hvis du ikke har effekt af behandlingen med Diltiazem gel, er næste trin Botox injektion mellem de to lukkemuskler ved endetarmsåbningen.

Botoxinjektion
  • Botox får ringmusklerne til at slappe af, så riften får ro til at hele. Effekten holder i ca. 3 måneder.
  • Botox behandlingen kan gentages, hvis du ikke har den ønskede effekt.
  • Du skal følge forberedelserne som ved en operation i fuld bedøvelse.
  • Du bliver udskrevet samme dag.


Komplikationer

  • Du kan opleve ufrivillig luftafgang, meget sjældent afføring. Generne forsvinder, når Botox effekten stopper.
     

Operation (intern lateral sfinktertomi)
Hvis ikke Botox behandlingen virker, kan du få foretaget en operation.
Operationen sker i fuld bedøvelse, hvor den indre ringmuskel delvis skæres over.

Komplikationer

  • Du kan opleve ufrivillig luftafgang og bremsestreger
  • Betændelse
  • Blødning


Sådan forbereder du dig til operation

Faste
Du skal møde fastende på operationsdagen.
Læs mere om Fasteregler
 

Bad før operation
Læs mere om Badning før operation

Bedøvelse
Læs mere om Før du skal bedøves

Udtømning
Det er vigtigt, at din tarm er tømt inden operationen.

  • 2 timer inden operationen, skal du bruge den medsendte Klyx 120 ml.
  • Du fører tubens spids op i endetarmen og tømmer den.
  • Pas på ikke at slippe presset om tuben, da væsken så suges ud igen, når du trækker tuben ud.
  • Har du brug for hjælp, hjælper vi gerne ved indlæggelsen.

Rygning
For at fremme sårhelingen og minimere risiko for komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge 6 uger før din operation og vedholder rygestoppet efter operationen.

 

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. rygning:
 

Rygning og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres
 

Find rygestopstilbud i din kommune
 

Sydvestjysk Sygehus er røgfrit
Vi gør opmærksom på, at Sydvestjysk Sygehus er røgfrit.
Har du behov for at ryge, har sygehuset en rygepavillon.


Alkohol
Hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen, råder vi dig til at stoppe helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation.
 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Alkohol og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres


Medicin
Hvad gør du med den medicin du får hjemmefra?
Læs mere om Medicin

Hvis du får blodfortyndende medicin eller naturmedicin, skal vi vide det!
Hvis du får blodfortyndende medicin kan det være nødvendigt at holde en pause. Ved forundersøgelsen vil vi tage stilling til, om du skal holde pause.
Tager du kosttilskud og/eller naturlægemidler, skal du holde pause i 7 dage.
 

Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

Smertestillende medicin

Efter en operation kan du ofte have behov for smertestillende medicin. Vi anbefaler, at du sørger for at købe håndkøbsmedicin som fx Pinex, Panodil eller Pamol til når du udskrives. Husk at læse indlægssedlen.

Nogle patienter har brug for stærkere medicin - hvis det er tilfældet, vil du få dette udleveret efter operationen.

Hvad skal du være opmærksom på efter operationen?

  • Du bør undgå at presse, når du skal på toilet. Især de første uger efter operationen.
  • Det er vigtigt, at du har gang i maven (blød afføring) for at undgå smerter og ubehag, når du skal på toilettet.
  • Det kan være nødvendigt at tage afføringsmiddel i en periode. Husk at drikke min. 2L væske dagligt.
     

Når du udskrives
Ved udskrivelsen fortæller vi dig, hvordan du skal forholde dig lige efter udskrivelsen m.h.t. såret, smertebehandling, sygemelding, mavetarm funktion, motion, kost og væske.

  • Du må genoptage vanlig fysisk aktivitet straks efter udskrivelsen.
  • Du skal komme til kontrol i ambulatoriet til opfølgning på operationen.
     

Spørg, hvis du er i tvivl
Kirurgisk Ambulatorium
 

Med venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus

 



Siden er sidst opdateret 28-6-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk