Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Om de kliniske diætister


Hvad er en klinisk diætist?
Kliniske diætister er den eneste faggruppe i Danmark, som har en naturvidenskabelig uddannelse i behandling af ernæringsrelaterede sygdomme og med en dybdegående viden om sammenhænge mellem mad, sundhed og sygdom.

For at måtte betegne sig som klinsik diætist, skal man have autorisation udstedt af Sundhedsstyrelsen i følge Lov nr 307 af 24. april 1996. Uddannelsen varer 3½ år.


Hvordan bliver du henvist til en klinisk diætist?
Hvis du er i behandling på Sydvestjysk Sygehus kan du tale med en klinisk diætist, når lægen har henvist dig.

Hvis du er i behandling hos din egen læge, kan han kun henvise dig til behandling hos en klinisk diætist, hvis du har nyopdaget sukkersyge.


Forberedelse til samtale hos den kliniske diætist
Det er en fordel at have en pårørende med til samtalen, for at øge forståelsen for ændringer i hverdagen. Der er ingen speciel forberedelse før fremmøde hos en klinisk diætist, men det er en fordel at notere aktuelle spørgsmål ned på forhånd.

Diætbehandlingen omfatter i mange tilfælde 1 samtale af 1 times varighed samt nogle opfølgende samtaler af ½ times varighed.

Når du møder i Diætambulatoriet bedes du tage plads i ventearealet og du vil blive kaldt ind efter tur.


Siden er sidst opdateret 5-1-2017



Praktiske oplysninger

Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk