Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Limited Care hæmodialyse

Hvad er Limited Care hæmodialyse?
Limited Care betyder begrænset pleje.
Limited Care er hæmodialyse på sygehuset, hvor du har medansvar for din egen behandling.
Du oplæres i at sætte dialysemaskinen op og kontrollere den under hæmodialysen.

Du oplæres i at lægge kanylerne, hvis du ønsker det.
Har du kateter, oplæres du i at starte og slutte behandlingen.

Det betyder, at det er dig selv, der står for behandlingen hver gang.

Når du er oplært som Limited Care patient:

  • Planlægger du selv dialysetidspunktet
  • Du har mulighed for at variere længden af dialysebehandlingen
  • Du kan få flere dialyser = mere behandling. Dette kan betyde mindre medicin, mere energi, færre restriktioner og bedre søvn
  • Du har større frihed og mere flexibilitet

Hvor
Limited Care er en del af Hæmodialyseafdelingen.
Du vil som Limited Care patient sidde i en stol under behandlingen, på samme stue som andre Limited Care patienter.

Hvordan
For at være Limited Care patient skal du køre stabile dialyser og have en stabil adgangsvej (Fistel eller kateter).
Der er oplæring i dagtiden på hverdage.
Efter endt oplæring varetager du selv behandlingen.
Du vil få ordineret minimum antal dialyser samt minimum antal dialysetimer pr. uge.

Der kan altid tilkaldes hjælp under dialysebehandlingerne.

Kontrol og blodprøver
Du får taget blodprøver af en sygeplejerske, og der er stuegang efter behov.

Som Limited Care patient er det dig, der har styringen af din behandling.

Logo


Siden er sidst opdateret 6-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk