Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Flow-undersøgelse (Vandladningsundersøgelse)

Formål
Formålet med denne undersøgelse er at undersøge din vandladningsfunktion.
Her måles kraften på urinstrålen samt størrelsen af vandladningen.
Undersøgelsen er et led i dit udredningsforløb/behandling.


Beskrivelse af undersøgelsen
Undersøgelsen foregår i vores ambulatorium.
Her skal du lade vandet på et anderledes toilet, hvor der er påmonteret et måleinstrument.
Ved den efterfølgende lægeundersøgelse bliver flow kurven vurderet.
Der er intet ubehag ved undersøgelsen og det tager ca. 5min.


Forberedelse til undersøgelsen
 

 Det er vigtigt, at du møder med naturlig vandladningstrang. På den måde, har vi har mulighed for at foretage en flowundersøgelse af din vandladning. Du må tisse to timer før din mødetid, og efter vandladningen drikke mindst to store glas vand.

Såfremt der forekommer forsinkelse i ambulatoriet og du har svært ved at holde på vandet, kan du henvende dig til sekretæren ved skranken, som kontakter en kontinenssygeplejerske.

 

 Vær opmærksom på
Undersøgelsen udføres ikke, hvis du har diarré eller kraftig menstruation.
Lægeundersøgelsen foretages dog alligevel, så der er ingen grund til at melde afbud eller flytte tid.

 

Logo


Siden er sidst opdateret 1-10-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk