Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Antimalariamidler - Hydroxychloroquin (plaqvenil)

Antimalariamidler anvendes til behandling af kronisk leddegigt og bindevævssygdommen lupus erythematosus disseminatus (LED).


Hvordan virker antimalariamidler?
Antimalariamidler hæmmer funktionen af en række aktive celler i forsvarssystemet og herigennem dæmpes sygdomsaktiviteten.
Virkningen består i, at leddenes hævelse, ømhed, stivhed og smerter aftager eller helt forsvinder, og de får det generelt bedre.
Ledforandringer og fejlstillinger, som allerede er udviklet, ændres ikke.

Antimalariamidler virker som regel først efter 12-24 ugers behandling.
Hvis virkningen ikke er indtrådt efter et ½ år, standses behandlingen og erstattes med en anden.
Hvis behandlingen har den ønskede effekt, fortsættes den i uændret dosis.

Antimalariamidler helbreder ikke leddegigt, men hos flertallet ses bedring under behandlingen.
Ophør med behandlingen vil medføre en øget risiko for opblussen af sygdommen.


Hvordan tages antimalariamidler?
Tabletterne indtages 1 gang dagligt.
Den dosis, som lægen har ordineret skal nøje følges.
Ændringerne skal ordineres af lægen, det er farligt selv at ændre på antallet af tabletter.
Hvis en dosis helt glemmes, tages der ikke dobbelt dosis næste gang, men den sædvanlige ordination følges.

Antimalariamidler og anden medicin
Antimalariamidler kan kombineres med anden gigtmedicin. Antimalariamidler bør kun efter aftale med lægen gives sammen med Kinin.


Bivirkninger ved antimalariamidler
De fleste tåler behandlingen i mange år uden bivirkninger.
Den hyppigste bivirkning er kvalme og mavekramper. Kvalmen kan undertiden undgås ved at starte med halv dosis.

Enkelte patienter får kløende udslæt. Udslættet kan evt. ligne mæslinger.
Din læge kan vurdere, om udslættet skyldes antimalariamidler. Hvis dette er tilfældet, svinder udslættet kort tid efter ophør med behandlingen.

Let hovedpine og øresusen kan en sjælden gang ses forbigående. Hvis der opstår feber eller andre tegn på infektion, kontaktes lægen.
Hvis du får punktformede røde pletter i huden (blødninger), der skyldes, at du har slået dig (ses hyppigst på ankler og fodrygge), kontaktes lægen.

Enkelte patienter får soleksem ved solbadning efter opstart på antimalariamidler. Det anbefales derfor at bruge en kraftig solfaktor ved solbadning.

Antimalariamiddelbehandling gennem lang tid, kan i sjældne tilfælde medføre beskadigelse af synshinden.
På virkning af synet synes dog sjældent at indtræde før behandling har været gennemført i mere end 6 år.
Under opstart af behandling bemærker enkelte patienter problemer med fokusering. Dette er uden betydning.
Det første tegn på beskadigelse af synshinden er udfældninger i øjenbaggrunden, som øjenlægen kan se ved en øjenundersøgelse.
På dette tidspunkt er der ingen påvirkning af synet.
Ophører man da med antimalariamidler er der ikke længere risiko for påvirkning af synet.

Svangerskabsforebyggelse, graviditet og amning
Antimalariamidler bør ikke anvendes under graviditet eller ammeperioder, men kan efter aftale med lægen. 
Vi anbefaler at du benytte svangerskabsforebyggende midler. Dog er der gennemført en række normale fødsler hos patienter i antimalariamiddelbehandling.


Antimalariamidler og alkohol
Der er ingen specielle forholdsregler.

Kontrol
Grundet risiko for øjenpåvirkning er det vigtigt, at du går til regelmæssig øjenlægekontrol.
Det er øjenlægen, der vurderer hvor tit, oftest en gang årligt. Du bedes sikre dig, at der sendes en kopi af øjenlægekontrollen til Reumatologisk Ambulatorium.

Blodprøver efter aftale med lægen.
Der foretages lægekontrol hver 3. til 6. måned.

Antimalariabehandlingen medfører ikke i sig selv blodprøvekontroller.
Der vil oftest blive taget blodprøver til kontrol af din sygdomsaktivitet.


Er du i tvivl om noget, så spørg lægen eller sygeplejersken.

Logo


Siden er sidst opdateret 24-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk