Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Praktiske oplysninger

Indkaldelse
Du vil altid modtage en skriftlig indkaldelse inden dit besøg i Hjerte Ambulatorium.

I indkaldelsesbrevet kan der stå nogle forberedelser, du skal gøre, inden du kommer i ambulatoriet, for eksempel holde pause med noget medicin. Det er vigtigt, at du følger vejledningen, så de planlagte undersøgelser kan gennemføres.


Befordring
Som hovedregel skal du selv sørge for at komme til og fra sygehuset og selv betale for transporten.

Alene det, at du ikke har adgang til bus eller tog, berettiger ikke til transport eller befordringsgodtgørelse.

Der er dog nogle undtagelser, hvor du kan få dine udgifter til transport refunderet. Dette kan du læse mere om her.

Sekretæren i receptionen hjælper gerne med at udfylde et ansøgningsskema, hvis du er berettiget til befordringsgodtgørelse.


Modtagelse
Når du møder i ambulatoriet, skal du henvende dig ved skranken. Her tager en sekretær i mod dig og registrerer, at du er ankommet. Herefter bliver du bedt om at tage plads i ventearealet.

Som patient skal du medbringe:

  • En liste over den medicin du tager
  • Evt. en pårørende eller anden ledsager
  • Hvis du har spørgsmål, er det en god idé at skrive dem ned på et stykke papir og tage dem med ind til undersøgelsen.


Du vil blive kaldt ind, når det er din tur. Vi har mange forskellige samtaler og undersøgelser. Du kan derfor opleve, at nogle patienter bliver kaldt ind før dig, selvom du har ventet i længere tid.

Da vi også modtager akutte patienter, kan der i nogle tilfælde opstå ventetid for de patienter, der har en aftalt tid til undersøgelse eller behandling.


Information
Egen læge informeres løbende om dit forløb, hvis du har spørgsmål imellem dine besøg, kan du derfor også spørge din egen læge til råds.
Du er også altid velkommen til at ringe til Hjerte Ambulatorium. Hvis vi ikke kan besvare dit spørgsmål i telefonen, vil en sygeplejerske ringe dig op efterfølgende.
 


Siden er sidst opdateret 11-3-2020



Praktiske oplysninger

Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk