Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Behandlingsområder

Atrieflimmer
Atrieflimmer, også kaldet forkammerflimmer, er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet ikke slår regelmæssig på grund af forstyrrelse i hjertets elektriske impulser, hvor hjertes atrier trækker sig hurtigere samme end normalt.
Dette bevirker at hjertets uregelmæssighed, nedbringer evnen til, at pumpe blodet effektivt ud i kroppen.

Se animation af atrieflimmer her

Betændelsestilstand i hjertet
Hjerter er opbygget af 3 forskellige lag (Pericardiet, myocardiet og endokardiet) og betændelse kan forekomme i alle 3 lag.

Percarditis
Percarditis er en betændelsestilstand i pericardiet også kaldet hjertesækken. Smerter er hovedsymptomer som ofte forværres ved dyb vejretrækning og rygleje.
Læs mere her

Myocarditis
Myocarditis er betændelse i hjertemuskulaturen som betegnes myocardiet.
Symptombilledet præges ofte af brystsmerter (især ved samtidig perikarditis)
Læs mere her

Endocarditis
Betændelse i endokardiet kaldes endocarditis og er en meget farlig infektionssygdom.
Den udløsende årsag er tilstedeværelsen af bakterier i blodet. Bakterierne kan komme fra mundhulen eller områder med betændelse et andet sted i kroppen.
Læs mere her 

Blodprop i hjertet (Akut myokardieinfarkt)
Hjertet får sin blodforsyning fra kranspulsåren, som forsyner hjertet med ilt og blod.
Ved blodpropper, som sidder i hjertets kranspulsårer, vil hjertet ikke få tilført iltholdigt blod til det område, hvor blodproppen er, og vævet vil gå til grunde.
De mest almindelige symptomer på blodprop kan være centrale brystsmerter med udstråling til venstre arm, kvalme og træthed.

Se og læs mere her

Forhøjet blodtryk
Forhøjet blodtryk er en af de mest almindelige medicinske sygdomme.
Man regner med at ca. ¼ del af den voksende befolkning har forhøjet blodtryk.
Forhøjet blodtryk giver ofte slet ingen symptomer, men der kan forekomme hovedpine, svimmelhed og træthed ved forhøjet blodtryk.
Man skal dog huske på, at der er ingen, som kender sit blodtryk, før man har fået det målt.

Læs mere her

Hjertemuskel betændelse (myocarditis).
Myocarditis er betændelse i hjertemusklen og ofte forårsaget af en virusinfektion.
Symptomerne på Myocarditis ligner meget almindelige influenza symptomer såsom forkølelse, feber, ledsmerter, brystsmerter, åndenød samt hævede ben. man skal altid søge lægehjælp hvis man oplever disse symptomer. 

Læs mere her

Hjerteklapbetændelse (infektiøs endocarditis).
Endocarditis er en livstruende infektionssygdom, som rammer hjerteklapperne i hjertet eller indopererede fremmedlegemer i hjertet. Symptomerne på Endocarditis kan variere meget, alt efter hvilken bakterietype, der er involveret i betændelsen. Tilstande kan udvikle sig akut fra timer til over uger. Endocarditis kan vise sig ved følgende symptomer: længerevarende feber, træthed, kulderystelser, stakåndethed, vægttab mm.

Læs mere her 

Hjertekrampe (Angina pectoris).
Årsagen til hjertekrampe er åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning) i hjertets kranspulsårer. Hjertets kranspulsårer har til opgave at forsyne hjertemusklen med blod, som bærer ilt og næringsstoffer med sig. Åreforsnævring medfører forsnævringer i kranspulsårerne, så der ikke er plads til så meget blod ad gangen. Derfor vil hjertet, når det skal anstrenge sig, få tilført for lidt ilt. Dette giver smerter i hjertet - angina pectoris.

Angina pectoris føles som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg.
Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. som regel forsvinder smerterne, når man holder op med at anstrenge sig, normalt i løbet af to til ti minutter.


Læs mere her

Hjertesvigt
Hjertesvigt, også kaldet hjerteinsufficiens, er en hyppig komplikation til flere former for hjertesygdom. 

Årsager til hjertesvigt:

  • Forkalkning af hjertets kranspulsårer.
  • Eftervirkning af blodprop i hjertet.
  • Sygdom i hjertets klapper.
  • Længerevarende forhøjet blodtryk.
  • Hjertemuskelsygdom.
  • Hjerterytmeforstyrrelse.

Når man lider af hjertesvigt betyder det, at hjertemusklen pumper mindre effektiv end under normale forhold.

Det vil sige, at transporten af blod rundt i kroppen bliver dårligere. Blodet kan ophobes i lungernes blodkar, som bliver overfyldte, hvilket medfører åndedrætsbesvær (væske i lungerne).

Der kan også ses udsiven af væske i andet væv, f. eks. benene, leveren og tarmene.

Den nedsatte pumpefunktion kan betyde, at der ikke bliver tilført nok ilt og næringsstoffer til kroppens celler. Dette kan medføre træthed, almen utilpashed og eventuelt svimmelhed.

Hos nogle patienter er hjertemusklen stivere end normalt. Det påvirker selve hjertefyldningen og betyder, at blodet har sværere ved at komme ind i hjertet. Det stive hjerte kan sammenlignes med en hård og meget uelastisk ballon, som er svær at puste luft i, og som luften hurtigt løber ud af igen.

Hjertesvigt kan udvikles gradvist over uger, måneder, eventuelt år, men kan også opstå pludseligt i løbet af timerblandt andet i forbindelse med 'blodprop' i hjertet.

Ved udvikling af hjertesvigt sker der en ikke hensigtsmæssig aktivering af visse kredsløbshormoner, der skader hjertemusklens funktion.

Symptomer på hjertesvigt
Er sædvanligvis et eller flere af følgende:

  • Abnorm trætbarhed og energiløshed.
  • Åndenød ved fysisk aktivitet og eventuelt i hvile.
  • Forværret åndedrætsbesvær i liggende stilling, kan være ledsaget af tør hoste.
  • Hævede ankler og ben. Hvad er hjertesvigt? 
  • Udspillet mave, kvalme og appetitløshed.
  • Vægtøgning.
  • Tendens til hjertekrampeanfald (angina pectoris) eller uregelmæssig hjerterytme (hvilket kan føles som hjertebanken).
  • Svimmelhed. 
  •  

Hjerterytmeforstyrrelse
Hjerterytmeforstyrrelser beskrives som hjerterytmen enden slår for langsom (bradykardi) eller det slår for hurtigt (takykardi).

Langsom hjerterytme (bradykardi): bradykardi er defineret ved at hjertefrekvens under 50 slag/min. Symptomerne er ofte svimmelhed, besvimelse, træthed, åndenød.  
Læs mere her

Hurtig hjerterytme (takykardi): takykardi er defineret ved en hjertefrekvens på over 100 slag/min. Symptomerne er ofte åndenød, avimmelhed, akut følelse af kraftesløshed, besvimelsesanfald og at hjertet flimrer.
Læs mere her

 

 

 

 


  

 


Siden er sidst opdateret 27-3-2014



Praktiske oplysninger

Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk