Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Behandling med Anagrelid

Anagrelid findes som:

  • Kapsler á 0,5 mg


Hvordan virker medicinen?
Anagrelid nedsætter antallet af blodplader i blodet. Dette medfører, at symptomerne på sygdommen nedsættes, og at man forebygger komplikationer såsom blødning, hjertekramper eller nedsat blodforsyning til lunger og hjerne.

Virkningen af Anagrelid er direkte rettet mod blodpladerne hvis modning hæmmes. Herved falder antallet af blodplader hurtigt.

Holder man op med at tage medicinen, stiger blodpladetallet indenfor få dage til samme værdi som før behandlingen.


Dosering
Behandlingen med Anagrelid er meget individuel.

Doseringen ordineres af lægen.
Det er vigtigt at huske, at medicinen skal tages - også selvom der ikke er nogen symptomer.

Et af de væsentligste behandlingsmål er netop at forebygge symptomer og alvorlige følgesygdomme.
 

De mest almindelige bivirkninger
De hyppigste bivirkninger ved Anagrelid er hjertebanken, øget puls eller væskeophobning.
Hovedpine ses hos en del patienter i begyndelsen af behandlingen, hvilket også er en af årsagerne til, at man starter med en lav dosis.

Andre bivirkninger kan være svimmelhed, kvalme, opkastninger, oppustethed, diarré og bøvsen.

Generelt gælder det, at hvis man får bivirkninger, så optræder de især i de første uger af behandlingen, hvorefter de aftager eller helt ophører.


Hvis du har spørgsmål til din sygdom eller Anagrelidbehandlingen er du altid velkommen til at kontakte en læge eller sygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling.

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk