Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Behandling med Bisfosphonat

Hvordan virker Bisfosphonat
Bisfosphonat hæmmer nedbrydningen af knoglerne, og dermed mindskes calcium-inholdet i blodet.

Den knoglestyrkende virkning indtræder efter måneders behandling. Bisfosphonat kan ikke gives som tabletbehandling.


Hvordan gives Bisfosphonat
Bisfosphonat gives i en blodåre. Stoffet blandes i 100 ml. saltvand, hvorefter blandingen gives ind i blodåren i løbet af ca. en halv time.

Behandlingen gentages hver 4-6. uge i normalt to år, hvorefter der holdes pause.


Bivirkninger
Hos nogle kan der forekomme ubehag i form af influenza-lignende symptomer, dette svinder dog i løbet af et døgns tid.
Sjældnere (under 10%) kan der forekomme kvalme, hovedpine, hududslæt, led- og muskelsmerter.

Der er set sjældne tilfælde af alvorlig knogleskade, der hovedsageligt rammer kæben. Derfor vil du få lavet en tandundersøgelse, inden behandlingen påbegyndes.
Undervejs i behandlingsforløbet bør tandkirurgi undgås, hvis det er muligt. Oplever du smerter i munden, tænderne eller kæbebenet under behandlingsforløbet, bør du straks fortælle det til lægen eller tandlægen.


Retningslinier for behandling
Sædvanligvis gives Bisfosphonat over en periode på to år, hvorefter der holdes pause.
Længden af pauserne afhænger af, om der kommer gener fra tilgrundlæggende sygdom.
 

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk