Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Behandling med Dexamethason

Dexamethason findes som:

  • Tabletter á 20 og 40 mg.


Tabletterne indtages en gang dagligt, helst om morgenen.
Må gerne tages sammen med morgenmaden.


Hvordan virker medicinen?
Dexamethason er et kunstigt hormonpræparat, som ligner og virker på samme måde, som det hormon du danner i binyrerne.
Under Dexamethasonbehandlingen nedsættes kroppens egen produktion af af binyrebarkhormon. Det er derfor vigtigt, at overholde den af lægen aftalte dosis meget nøje.

Dexamethason forstærker effekten af kemoterapi og virker i øvrigt effektivt på flere forskellige blodsygdomme.

Dexamethason har desuden en god kvalmeforebyggende og kvalmestillende virkning i forbindelse med behandling med kemoterapi.


De mest almindelige bivirkninger ved Dexamethasonbehandling
Bivirkningerne afhænger af hvor meget Dexamethason, der indtages samt varigheden af behandlingen.

De hyppigste bivirkninger er:

  • Stigning af mavesyreproduktion, hvilket kan give anledning til halsbrand, sure opstød og ondt i maven. Et glas mælk eller syreneutraliserende medicin (håndkøb) kan ofte afhjælpe dette
     
  • Søvnløshed, opstemthed og hjertebanken
     
  • Øget appetit. Der kan forekomme vægtøgning ved længere tids behandling. Den øgede appetit svinder igen efter endt brug af medicinen
     
  • Ældre mennesker kan blive forvirrede af behandlingen. I nogle tilfælde kan de blive svært konfuse.
     
  • Ved langvarig behandling ses blodtryksforhøjelse, tendens til sukkersyge hos alle disponerede patienter samt skørhed i hud og knogler. Der kan derfor lettere opstå blå mærker på huden efter små stød.



Hvis du har spørgsmål til din sygdom eller Dexamethasonbehandlingen, er du altid velkommen til at kontakte en læge eller sygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling.

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk