Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Behandling med Sendoxan

Sendoxan findes som:

  • tablet á 50 mg.


Tabletterne er overtrukket med en tynd film, så man ved berøring ikke kommer i direkte kontakt med det aktive stof.

Tabletterne skal synkes hele, men kan tages på et hvilket som helst tidspunkt på dagen.


Hvordan virker medicinen?
Sendoxan er et cytostatika (kemoterapi).

Sendoxan indvirker direkte på cellernes evne til at dele sig, men det dræber også både de raske og de syge celler.


Dosering
Behandlingen med Sendoxan er individuel.
Dosis ordineres af læge og skal følges nøje.


De mest almindelige bivirkninger
Der kan undertiden optræde uønskede virkninger, når du tager Sendoxan.

Da midlet virker celledræbende, indvirker det også på de normale celler i kroppen, og især på de celler, som deler sig hurtigt.
Det drejer sig specielt om de hvide blodlegemer, blodplader, hårceller, kønsceller og cellerne i munden, maven og tarmen.
I de fleste tilfælde optræder bivirkningerne kun i tilslutning til behandlingen, og cellerne bliver oftest normale igen bagefter.

Virkningen på de normale celler kan vise sig som mangel på de hvide blodlegemer (giver øget tendens til infektioner), mangel på blodplader (giver tendens til blødninger), tab af håret (vokser ud igen), nedsat forplantningsevne (på grund af indvirkningen på æggestokke og testikler.
Kirtlerne bliver som regel normale igen efter behandlingen), sår og belægninger på mundens slimhinder samt diarré.

Ved høje doser kan Sendoxan hos 10-15 % forårsage en særlig form for blærebetændelse med blødning.
Hvis dette optræder, ophører man i reglen straks med midlet.

Risikoen for blærebetændelse kan mindskes ved forebyggende at drikke rigeligt og dermed øge mængden af urin.

Hvis du har spøgsmål til din sygdom eller Sendoxanbehandling er du altid velkommen til at kontakte Hæmatologisk Afdeling.

Logo


Siden er sidst opdateret 27-3-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk