Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Forside - Sydvestjysk SygehuspilAfdelingerpilKliniske afdelingerpilHæmatologisk Afsnit (Blodsygdomme)pilPatientinformationpilPatientmappepilBlodprøvesvar - Skema til at nedskrive og dermed følge med i blodprøvesvar for patienter og pårørende

Blodprøvesvar - Skema til at nedskrive og dermed følge med i blodprøvesvar for patienter og pårørende

Forord
Vi har erfaring med, at mange patienter og pårørende bliver interesserede i at følge med i bestemte blodprøvesvar, som personalet på Hæmatologisk Afdeling ofte taler om.
Det er blodprøver, som bliver eller kan blive påvirket i forbindelse med sygdomsudviklingen og under behandling med kemokure.

Der er dog patienter, der ikke har interesse i eller overskud til at følge med i blodprøvesvarerne.
Det må derfor understreges, at det ikke forventes, at du følger med i prøvesvarene, men er noget du kan gøre, hvis du har lyst til det.

Fald og stigninger
Nogle behandlinger sænker blodprøvesvarene meget, mens andre kun gør i det i mindre grad.
Hvis blodprøvesvarene har været lave i en længere periode, kan de nogle gange have lidt svært ved at stige igen - især hvis man er nået et stykke hen i behandlingsforløbet og dermed har fået flere kure.
Nogle tal kan skiftevis stige og falde lidt over nogle gange, før de går ind i en vedvarende stigning.

Små udsving i blodprøvesvarene har ofte ingen betydning.

Du vil opleve at befinde dig hjemme med blodprøvesvar, som viser noget lavere tal end dét, der er angivet som normalt. Kroppen kan godt fungere fint med lavere tal.

Vi har erfaring for, at blodprøvesvarene for nogle patienter med bestemte sygdomme kommer til at 'fylde' meget. Vi vil derfor opfordre til, at du snakker med personalet, hvis du er uforstående overfor eller bekymret for dine tal.

Blodprøverne
De forskellige celler i blodet bliver dannet inde i knoglemarven i de store knogler i kroppen.
Disse celler vil eller kan blive påvirket af sygdomsudvikling eller behandling på den måde, at der bliver en nedsat mængde celler i en periode.
Man kan måle antallet af celler ved en blodprøve og dermed holde øje med niveauet af de forskellige typer celler.
De blodprøver, vi oftest taler om er følgende:


Hæmoglobin
Hæmoglobin kaldes også for blodprocenten eller de røde blodlegemer og fører ilt rundt til alle kroppens celler.
Hvis man har en lav hæmoglobin, kan man føle sig mere træt, svimmel, være mere bleg, kuldskær, have øresusen og måske få hovedpine.
Den normale mængde hæmoglobin i kroppen er
7,3-10,5 mmol/l


Leukocytter
Leukocytterne kaldes også for de hvide blodlegemer og udgør kroppens immunforsvar mod f.eks. bakterier, virus m.fl.
Ved lavt leucocyttal, får man nemmere infektioner og deraf følgende feber.
Normalværdien for leukocytter er på
3,5-8,8 10^9/l


Trombocytter
Trombocytterne kaldes også for blodplader og medvirker til at standse blødning.
Hvis man har et lavt antal trombocytter i kroppen, kan man nemmere komme til at bløde, dvs. få blå mærker, næse- eller tandkødsblødning og lign.
Det normale trombocyttal er
145-400 10^9/l


CRP
CRP er en parameter for infektioner i kroppen
Den normale CRP værdi er
< 6,0 mg/l

Du kan føre dine blodprøvesvar ind i skemaet nedenfor.

 

Dato/år

Hæmoglobin

Leukocytter

Trombocytter

CRP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk