Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Værd at vide om antibiotika

Generelt om antibiotika
Antibiotika er lægemidler, som kan bekæmpe bakterier ved enten at hæmme eller dræbe dem.
Bakterierne er årsag til infektion.
Sygdomme der skyldes bakterier kan være lungebetændelse, blærebetændelse og blodforgiftning.

Man giver antibiotika målrettet mod bakterier, som allerede er i kroppen.
Men du kan også få antibiotika for at forebygge, at du får infektioner.

Forskellige antibiotika virker på forskellige bakterier.
Smalspektret antibiotika virker kun på en (eller få) bakterier.
Bredspektret antibiotika virker på mange bakterier.


Antibiotika findes i forskellige typer. Man bruger midlerne efter

  • deres evne til at trænge ind til det sted i kroppen, hvor bakterierne befinder sig
  • deres evne til at påvirke den givne stamme af bakterier


Penicillin er bare en af grupperne under antibiotika.


Sådan bruger man antibiotika
Der er forskel på hvor mange gange dagligt, og hvor længe man skal tage antibiotika.
Det afhænger af sygdommen, og af hvilket middel du bliver behandlet med. Det er vigtigt, at du fortsætter behandlingen som aftalt med lægen.
Du skal også fortsætte, selvom dine symptomer bliver mindre eller forsvinder.

Nogle gange kan det være nødvendigt at skifte til et andet antibiotikum.
Det sker f.eks. fordi den første type ikke virker, som man forventer.
Hvis der er flere slags bakterier til stede, kan det også være nødvendigt at behandle med flere typer antibiotika samtidig.

Antibiotika findes både som tabletter og kapsler. Man kan også få det som indsprøjtning (infusion i blodåre).

I nogle tilfælde hvor risikoen for bakterieinfektion er særlig stor, gives antibiotika forebyggende.


De mest almindelige bivirkninger ved antibiotika er

Maveproblemer
Generne kan være tynde afføringer, kvalme eller mavekneb.
Man kan mindske maveproblemerne ved at spise A-38, tykmælk eller Cultura.
Den bedste virkning får du ved at spise mælkeprodukterne to timer før eller efter du tager din antibiotika.
Hvis du får diarré kommer du nemt i væskeunderskud. Derfor er det vigtigt, at du drikker rigeligt med væske.

Hududslæt
Kan være småprikket og kløende.
Kløestillende medicin (anti-histamin) kan dæmpe symptomerne.
Hvis din læge vurderer, at der er tale om overfølsomhedsreaktion, vil man stoppe behandlingen.

Generne vil stoppe, når du ophører med antibiotikaen.

Mange oplever, at de bliver trætte, når de er i behandling for en infektion.
Det er vigtigt, at du ved, at det er infektionen, der gør dig træt - det er ikke den medicinske behandling.


Antibiotika


Gener fra bivirkninger
Hvis du er generet af bivirkninger, skal du tale med lægen, inden du evt. ophører med din behandling.
Hvis du er hjemme, skal du ringe og tale med personalet.
Stop aldrig med medicinen uden kontakt med lægen.


Vigtigt om allergi over for penicillin
Ganske få mennesker oplever en allergisk reaktion over for penicillin.
Det drejer sig om færre end 0,1% af alle, der får midlet.
Hvis du har penicillinallergi, er det vigtigt, at du giver lægen besked om det - så skal du have en anden type antibiotika.


Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage en eller flere dosis?
Tag dosis så snart du opdager, at du har glemt din medicin.
Er det tæt på næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag ikke dobbelt dosis.

Hvad gør jeg, hvis jeg kaster op?
Hvis du kaster op inden for 15 minutter, efter du har taget din medicin, skal du tage en ny dosis.
Er der gået længere tid, skal du ikke gøre noget.


Her kan du læse mere
Du kan læse mere om de enkelte præparater på medicin.dk  eller apoteket.dk.
indlægsseddel.dk kan du også finde indlægssedler for de fleste lægemidler.

Her indsættes skema med bivirkninger

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk