Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

EEG-undersøgelse

EEG er en forkortelse for Elektro Encefalo Grafi. Det er en undersøgelse af hjernens elektriske svingninger.
Undersøgelsen foregår rutinemæssigt i Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, rum nr. 324, på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.
I nogle tilfælde kan undersøgelsen foregå på et andet sygehus, f.eks. i Vejle.


Forberedelse til undersøgelsen
Barnet kan spise og drikke som det plejer, og ordineret medicin skal gives som sædvanligt, med mindre andet er aftalt med lægen.
Ved små børn kan man medbringe en flaske, som barnet kan få ved uro.

Har barnet en bamse eller lignende, kan det være en god idé at medbringe denne, så barnet kan føle sig tryg.
Det kan være en fordel, at barnet sover under en del af undersøgelsen, og derfor bør barnet sove mindre natten før undersøgelsen.
Barnet skal gå sent i seng, stå tidligt op, og må ikke falde i søvn på vej til undersøgelsen.

I nogle tilfælde kan lægen vurdere, at det er nødvendigt at give barnet beroligende medicin, så det falder i søvn.
Det er vigtigt, at barnet er nyvasket og har nyvasket hår, for at give bedst muligt signal fra elektroderne.


Undersøgelsen forløber på følgende måde
Ved undersøgelsen bliver der påsat små elektroder bestemte steder på hovedbunden, panden, brystet og håndled ved hjælp af elektrodecreme.

Undersøgelsen varer fra 45 minutter til 1 time, og barnet skal ligge stille under hele undersøgelsen.

Undersøgelsen er ikke forbundet med smerter eller ubehag, og der er ingen eftervirkninger.


Efter undersøgelsen
Det er vigtigt, at barnet får vasket sit hår efter undersøgelsen, da det creme, elektroderne er sat på med, kan give kløe i hovedbunden.


Resultatet af undersøgelsen
Undersøgelsesresultatet sendes til den afdeling eller læge, der har bestilt undersøgelsen.

Logo


Siden er sidst opdateret 4-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk