Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Undersøgelse af lymfesystemet / fjernelse af modermærkekræft (Skildvagtslymfeknuden / Sentinel node)

                                      
Ved visse kræftsygdomme for eksempel modermærkekræft og brystkræft kan det være nødvendigt at undersøge den første lymfeknude på vejen, sentinel node.

Lymfeknuder sidder som perler på en snor, hvor snoren er lymfekarrene. De fungerer som en slags filter, der kan fange bakterier og kræftceller, der kommer fra et organ eller hudområde, inden de spredes videre rundt i kroppen.

Lymfeknuderne findes flere steder i kroppen, men er koncentreret omkring de store lymfeknudestationer på hals, i armhuler, lyskeregionen og omkring de store kar inde i maven.

Det kan være en hjælp til at stadieinddele kræftsygdommen og afgøre om der ud over kirurgien, skal tilbydes kirurgisk rømning af hele lymfeknudestationen og evt. tilbydes supplerende kemo/immunterapi.


Hvad er en undersøgelse af lymfesystemet (lymfescintigrafi og undersøgelse af skildvagtlymfeknuden/sentinel node)?

Undersøgelsen består af to dele

Lymfescintigrafi
Undersøgelsen fremkalder billeder af skildvagtslymfeknuden/lymfeknuder.
Der sprøjtes en lille mængde radioaktivt stof ind omkring operationsarret, hvor modermærket er fjernet.
Herefter kan man på billederne lokalisere de lymfeknuder, der modtager lymfestrømmen fra det bestemt hudområde. Der kan godt være flere skildvagtslymfeknuder.
Kun yderst sjældent kan man ikke se skildvagtslymfeknuderne ved lymfescintigrafien.


Sentinel node-biopsi
Under fuld bedøvelse udtages lymfeknuden/lymfeknuderne gennem et lille snit i den pågældende region.
Lige før operationen sprøjtes der lidt blåt farvestof rundt omkring arret, hvor modermærket blev fjernet.
Ligesom det radioaktive stof, spredes farven hurtigt til skildvagtslymfeknuden.
Desuden bruger man en håndholdt Geigertæller for helt præcist at kunne finde den/de pågældende lymfeknude(r).
Endelig bliver arret skåret væk i en sikkerhedsafstand 0,5-2 cm ned til muskelniveau.


Hvordan foregår undersøgelsen?

  • Du skal møde i henhold til indlæggelsesbrevet.
  • Medbring vanlig medicin.
  • Du skal faste i henhold til aftalen ved forundersøgelsen og patientinformation ”Anæstesi – det skal vide, før min operation”. 
  • Du modtages af personalet, og klargøres til operation og undersøgelsen.
  • Du bliver hentet på sengeafdelingen og følges ned på Nuklearmedicinsk Enhed, som skal foretage undersøgelsen.
  • Lægen kommer enten på sengeafdelingen eller Nuklearmedicinsk Enhed og taler med dig.


Der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt stof under huden i det område, der skal undersøges.
Undersøgelsen starter i det øjeblik det radioaktive stof indsprøjtes.
Varigheden af undersøgelsen afhænger af, hvor lang tid det tager for sporstoffet at finde frem til lymfeknuderne, men ofte omkring ½ time.


Hvilke forberedelser er der til undersøgelsen/operationen?

  • Du skal forholde dig til indlæggelsesbrevet – ”skal læses inden operationen”
  • Fjernelse af hår områder:
  • Der kan være behov for fjernelse af hår området både i armhulen, lyske eller begge steder. Også i området, hvor dit modermærke har siddet.
  • Du skal fjerne håret dagen før eller om morgenen med en klipper (ingen rasering). Har du ingen klipper, kan det foretages på sengeafdelingen.


Blodfortyndende medicin
Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med Magnyl, Marcoumar/Marevan og Plavix og naturmedicin (fiskeolie, ingefær, hvidløg el.) 
Tal med lægen om dette.


Hvordan har jeg det under og efter undersøgelsen?
Bortset fra de små indsprøjtninger er der intet ubehag i forbindelse med lymfescintigrafien.


Hvad sker der efter undersøgelsen?

  • Du bliver enten kørt tilbage til sengeafdelingen, indtil du skal opereres, eller direkte på operationsstuen.
  • Under fuld bedøvelse (sovende) bliver lymfeknuden, der har optaget det radioaktive stof, fjernet og sendt til undersøgelse.
  • Samtidig bliver der fjernet mere hud omkring operationsarret, hvor dit modermærke har siddet.
  • I nogle tilfælde kan det være nødvendig at flytte rundt på huden, for at kunne lukke såret sammen igen.
  • Det aftaler lægen med dig inden operationen.


Efterforløbet og indlæggelsestiden afhænger af operationsmetoden der anvendes, og hvor på kroppen operationen skal foretages.
Lægen vil altid informere dig inden operationen både til samtalen i Kirurgisk Ambulatorium og på sengeafdelingen, inden du skal opereres.


Hvordan har jeg det efter operationen?

  • Efter operationen kommer du på opvågningen og derfra tilbage til sengeafdelingen.
  • Personalet vil informere dig om din plan og forholdsregler.
  • Du kan have smerter i operationsområderne, som kan behandles med smertestillende medicin. Vi forventer du selv køber tablet Pinex, Pamol eller Panodil.
  • Har du behov for stærkere smertestillende efter udskrivelsen – udleveres det til de første dage.
  • Dræn (lille slange der leder blod og vævsvæske væk), kan forekomme. Fjerenes om aftenen eller dagen efter.
  • Under operationen er der sprøjtet blå farve ind i området, hvor dit modermærke har siddet.
  • Din urin kan være blå.
  • Du kan være lidt mørk/blå i operationsområdet, hvor modermærket har siddet.
     

Udskrivelse

  • Du bliver udskrevet ud fra den plan, lægen har aftalt med dig – enten i forbindelse med aftenstuegang ca. kl. 18.00 eller når du er klar, som kan variere 1-6 dage.
  • Indlæggelsesperioden og forholdsreglerne afhænger af, hvor på kroppen du er opereret.


Når du kommer hjem

  • 7-10 dage efter indlæggelsen får du svar på undersøgelsen og videre behandlingsplan i Kirurgisk Ambulatorium . Du får tiden udleveret.
  • Trådene og forbinding fjernes enten i Kirurgisk Ambulatorium eller ved egen læge.
  • Du kan opleve sivning fra stedet, hvor lymfen er taget.
  • Det er tilladeligt med lidt blødning.
  • Plan for pleje af operationsområderne skal medgives fra afdelingen.


Komplikationer

  • Betændelse i oprationssåret – rødme, varme, hævelse og smerter.
  • Blødning/væskeansamling – tilladeligt med lidt hævelse, der forsvinder af sig selv.
  • Dårlig heling af operationsområderne – forværres ved rygning og alkohol.


Ved akut problem – kontakt vagtlæge, skadestue eller egen læge.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os – eller din kontaktperson.


Venlig hilsen,
Personalet - Plastikkirurgisk Enhed - Kirurgisk og Gastroentrologisk Afdeling

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk