Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Brystrekonstruktion med hudlap fra armhulen (Göteborglap)

Med denne patientinformation vil vi gerne oplyse dig om dit indlæggelsesforløb i forbindelse med din operation.

Brystrekonstruktion er opdelt i flere stadier

  • Rekonstruktion af brystfylde
  • Rekonstruktion af brystvorte – herefter tatovering af området
  • Evt. korrektion af modsatte bryst

En rekonstruktion kan foregå på forskellige måder afhængig af hvilken metode, der hjælper dig bedst.

Ved rekonstruktion et bryst, kan det være nødvendigt at bruge eget væv - ”hudlap” eller en ”hudmuskellap” fra et andet sted på kroppen. Metoden kaldes Lapplastik.
Operationen kombineres ofte med indlæggelse af protese samt operation på det andet bryst for at opnå symmetri.
Lapplastik kan anvendes, når huden i brystområdet er uegnet til udvidelse og proteseindlæggelse alene. Enten pga. et meget stramt ar eller fordi huden er beskadiget efter strålebehandling.
Med hensyn til resultatet vil farven være anderledes, og der vil ikke være normal følesans på det nye bryst.


Gôteborg-lappen

  • Efter fjernelsen af brystet, er der ofte efterladt en del overskydende væv (lappen) i armhuleområdet.
  • Lappen har sin egen blodforsyning, og kan derfor drejes ind over brystområdet til den korrekte placering.
  • Operationen varer ca. 1½ time og
  • Indlæggelsen forventes at vare 1-2 dage.


Forundersøgelse
En plastikkirurgisk læge undersøger og informerer dig om operationen, forventet resultat, risiko og forholdsregler.
Sammen tager I stilling til hvordan operationen skal foregå.


Skal du opereres, bliver du sammen dag gjort klar til operation

  • Lægen optager journal
  • Nødvendige blodprøver og hjertekardiogram foretages
  • Du taler med en narkosesygeplejerske eller læge om bedøvelsen.
  • Du modtager skriftligt information og indlæggelsesbrev med operationsdato. Enkelte tilfælde sender vi operationsdatoen til dig.


Blodfortyndende medicin
Får du blodfortyndende medicin skal du:

  • Til forundersøgelsen aftale om du skal holde pause og hvordan
  • Hold altid pause med kosttilskud (hvidløg, ingefær, fiskeolie, Matrem, Ginsing, E-vitamin mfl.)


Rygning
For at sikre heling af såret må der ikke ryges eller bruges nikotinpræparater i 2 uger inden operationen og minimum 3 uger efter operationen.
Hjælp til rygestop kan aftales ved forundersøgelsen.


Indlæggelse
Du skal møde fastende iht. dit indlæggelsesbrev.

  • Plejepersonalet modtager og informere dig på afdelingen om indlæggelsen
  • Den opererende læge informerer dig om operationen, indtegner operationsfeltet og tager billeder til dokumentation


Ved indlæggelsen skal du medbringe

  • Medicin du for til daglig/medicinliste
  • Behageligt tøj – der er passende efter operationen
  • Toiletsager
  • Patientinformation, der er udleveret ved forundersøgelsen.
  • Læsestof til ventetiden

Du er indlagt i 1-2 dage.


Faste
I samråd med lægen og anæstesipersonalet er det aftalt hvorledes du skal bedøves.
Du skal forholde dig til denne aftale og vejledningen, ”Anæstesi – Det du skal vide, før du skal bedøves”.


Operationsdagen
Du har taget et bad om morgenen i henhold til patientinformation ”Badning før operation” og fulgt forholdsreglerne – ingen creme, smykker mv.

Du skal barbere armhulerne, med en klipper dagen før eller om morgenen på operationsdagen.
Du må ikke bruge en skraber, da du kan få små sår og rifter.
Har du ingen klipper kan du låne en på afdelingen når du kommer.


Forebyggelse af blodpropper

  • Du får støttestrømper på hvis lægen vurderer det. Det er stramme strømper, som du skal have på under og efter operationen. Strømperne skal anvendes, indtil du går oppe, som du plejer.
  • Du får blodfortyndende indsprøjtning 6 timer efter operationen – hvis lægen vurderer det.


Efter operationen
Du bliver kørt på Opvågningsafdelingen, før du kommer tilbage til sengeafdelingen.


Smerter

  • Oftest vil der være smerter/spænding i såret efter operationen.
  • Du får derfor fast smertestillende medicin: Tablet Pinex 1 gram 4 gange dagligt og morfin ligendend medicin (stærkt smertestillende) efter behov.
  • Personalet anvender en smertetabel fra 1-10, hvor du skal vurdere dine smerter ud fra.
  • Køb Panodil, pinex eller pamol, så du har det i hjemmet efter udskrivelsen.
  • Du få stærk smertestillende med hjem fra sygehuset efter behov til de første dage. Herefter kan du kontakte din egen læge.
  • Du kan forvente smerterne aftager indenfor 1-2 uger.


Infektion/blødning
Der kan være lagt et tyndt plastik rør (dræn), som fjerner overskydende blod og vævs væske. Fjernes når mængden er tilladelig.
Vær opmærksom på rødme varme, hævelse og feber. Kan være tegn på betændelse, som kan sprede sig.  Eller der kan forekomme pludselig hævelse, som kan være tegn på blødning.


Hvad må du efter operationen

  • Bad dagen efter operationen.
  • Plasteret du har på kan tåle vand. Duppes tørt med et håndklæde og lufttørre. Eller efter anvisning fra afdelingen.
  • Behold brunt Micropore plaster på indtil trådene skal fjernes. Har du andet plaster på får du information fra afdelingen.
  • Du kan bruge Micropore/mepitac plaster i 2 måneder for at beskytte arrene. Skrift en gang om ugen. Eller efter behov. Kan købes på apoteket. Hvis huden bliver rød og irriteret, skal du holde pause 1-2 dage eller stoppe.


Støttende BH

  • Du få udleveret støttende bh på afdelingen. Skal anvendes i 3 måneder dag og nat eller efter ordination fra lægen.
  • Du må benytte Bh med bøjle efter 3 måneder


Sygemelding

  • 3 uger ved hårdt fysisk arbejde
  • 1-2 uger ved almindeligt ikke belastende arbejde
  • Spørg altid lægen eller sygeplejersken på afdelingen, hvis du er i tvivl


Aktiviteter og motion

  • Ingen aktivitet, hvis det medfører stærk smerte/hævelse
  • Må deltage i almindelige lette aktiviteter de første uger
  • 2 uger - undgå rengøring (støvsugning og gulvvask) samt tunge løft.
  • 3-4 uger frarådes Motion - ved ukomplicerede forløb
  • 3 måneder - Ingen hård motion med hop og løb (aerobics, vægttræning m.m.)
  • Må køre bil, når du kan bevæge skulderne/arme frit.

Lyt til kroppen!


Udskrivelse

  • Samme dag eller dagen efter. Ofte er du indlagt mindst en nat.
  • Trådene skal fjernes hos egen læge eller i Plastikkirurgisk Ambulatorium. Lægen aftaler nærmere.
  • Afsluttende kontrol ved en plastikkirurgisk læge 3-4 måneder efter.



Information
Arrene

  • Arret er synligt og rødt i starten.
  • Arret må vaskes med sæbe og smøres med uparfumeret creme, efter at trådene er fjernet.
  • Arrene kan blive brede, hvis du hopper og løber for tidligt
  • Arrene heler forskelligt, men ændres med tiden
  • Arret er følsomt for sol og kan blive mørkt:
    • Beskytte det med tøj
    • Solcreme (faktor 25) eller
    • Plaster det første år



Følesansen/hævelse

  • Det er normalt at brystet kan hæver og er spændte. Det kan svie med blod fra sårene og der kan komme misfarvning.
  • I løbet af 2-3 måneder får brystet mere normal form.
  • Følesansen kan være påvirket i huden omkring


Har du tvivlsspørgsmål, er du velkommen til at kontakte os


Venlig hilsen
Personalet
Plastikkirurgisk Enhed - Kirurgisk og Gastroentrologisk Afdeling

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk