Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Tatovering af og omkring brystvorten

Alle kvinder, der får opbygget et bryst, tilbydes tatovering af brystvorte og huden omkring.

 

Hvordan foregår tatoveringen?
Foretages af en professionel kvindelig tatovør i Plastikkirurgisk Ambulatorium i Esbjerg.
I samråd med dig afmærker tatovøren det område, der skal tatoveres og farven.


Gør det ondt?
Hvis du kan føle smerte i huden omkring brystvorten, kan du på apoteket købe smertelindrende creme EMLA-creme, som smøres på området, hvor du skal tatoveres.
Følg vedlagte brugsvejledning.


Hvordan skal jeg pleje huden efter tatovering?
Plastfilm klæbes ovenpå det tatoverede område. Skal sidde i mindst 12 timer eller til dagen efter.
Under filmen samles lidt blodig væske.

  • Dagen efter fjernes filmen og tatoveringen skylles med håndbruser.
  • Tatoveringen lufttørrer eller tørrer med hårtørrer og smøres herefter med creme, der udleveres fra ambulatoriet.
  • Tatoveringen skal smøres mindst 8-10 gange dagligt i 10 dage.
  • Undgå at pille i tatoveringen og at bade i salt eller klorvand i 10 dage.
  • Undgå sol i 6 uger.


Efter ca. 6 uger vil du blive indkaldt til kontrol af tatoveringen, for at se om resultatet er tilfredsstillende.
I nogle tilfælde skal der tatoveres igen, da farven kan forandres i forbindelse med sårhelingen.
En sjælden gang kan det være nødvendigt at tatovere begge brystvorter.

Opstår der problemer inden kontrol besøget er du velkommen til at kontakte os.


Venlig hilsen
Personalet
Plastikkirurgisk Enhed - Kirurgisk og Gastroentrologisk Afdeling

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk