Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Pårørende til hovedpinepatienter

At være pårørende til en hovedpinepatient
Er du nær pårørende til en patient med svær hovedpine, vil du muligvis kunne genkende nogle af følgende reaktioner:

  • Afmagt, du forsøger at hjælpe så godt som muligt, men det hjælper ikke.
    Du har måske også fulgt patientens forskellige behandlinger og dertil knyttede op- og nedture og har oplevet, at de forskellige behandlinger, kun har kortvarig eller ingen effekt. Efterhånden orker du måske heller ikke at håbe mere.
  • Konflikter med patienten om, hvorvidt denne skal følge sin behandling, tage sin medicin trods ubehagelige bivirkninger, gå til diverse undersøgelser osv.
  • Afstumpethed eller udbrændthed overfor patientens lidelser.
    Du mister efterhånden medfølelsen og tålmodigheden med patienten, og bliver måske tiltagende træt af de evige hensyn, der skal tages til denne.
  • Bitterhed over at patientens sygdom ødelægger jeres fremtidsdrømme, og måske fører til indskrænkninger i den måde, I lever på.
    Dette kan gå over i vrede og irritation mod patienten.


Alle disse reaktioner er normale, og ikke noget du skal skamme dig over.
Du har, i lige så høj grad som patienten, brug for omsorg, og for at blive set med dine behov samt at få luft for din afmagt.

Det tærer på kræfterne at se andre lide, samt at opleve at behandlingen er langvarig eller ineffektiv.


Kommunikation
Det er vigtigt, at I kan tale åbent om de frustrationer, I oplever, og at du tilkendegiver overfor patienten, hvad du kan være med til, og hvad du ikke magter at være med til.

Det er bedre at sige fra end at give et falsk ja til ting, som du faktisk ikke magter.

I sidste ende kan falsk hensyntagen undergrave forholdet, så prøv at gøre det klart for både dig selv og patienten, hvad du kan og vil bidrage med.

Undgå så vidt muligt at påtage dig en behandlerrolle overfor patienten.
Det giver en ulige magtbalance imellem jer, og kan være kilden til mange konflikter.

Overlad dette ansvar til patienten og behandlerne.
Du skal først og fremmest være pårørende.
Prøv at lytte til patienten uden at overdynge vedkommende med gode råd og formaninger.


Plej forholdet til den hovedpineramte
Foretag jer så vidt muligt positive ting sammen; oplevelser, der ikke er relateret til patientens sygdom.
Forsøg at putte så meget ”livskvalitet” som muligt ind i jeres tid sammen.

Når du oplever negative følelser overfor patienten, så prøv at træde et skridt tilbage og husk på, hvad du værdsætter hos vedkommende.
Tænk også på, hvordan du selv har det, når du har svære smerter.

Spørg patienten, hvordan du bedst kan vise hensyn, når I har en nogenlunde god dag.
Det er ikke konstruktivt, at begynde et skænderi om din ret til at lytte til høj musik, mens patienten har et svært smerteanfald.

Det kan være, I skal lave en konkret liste over ting, som du skal gøre eller ikke gøre, når patienten har det dårligt, således at I ikke behøver diskutere det igen og igen.

Husk også egenomsorg.
Du har ret til at sige fra, og du er også nødt til at passe på dig selv, for at få overskuddet til at være der for patienten.
Du behøver ikke altid være den stærke. Husk også at tage imod.


Krise og udvikling
Vi udvikler os mest som mennesker, der hvor vi møder modstand, og når vi er i krise.

Den situation I befinder jer i pga. patientens hovedpine, kan også være et sprængbræt for personlig udvikling og måske en uddybelse af jeres forhold.
Find ud af hvilke værdier I har, og hvordan I kan realisere dem.

Det kan også være, at patienten har lært sig nye færdigheder, som du også kan have gavn af.
Eksempelvis stresshåndtering, omprioritering af værdier, øget selvindsigt m.m.

Logo


Siden er sidst opdateret 24-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk