Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Rimactan

Anvendelse
Rimactan anvendes til behandling og forebyggende behandling af tuberkulose.


Ved forebyggende behandling af tuberkulose tages Rimactan som enkeltstående antibiotisk præparat.

Ved fuld behandling af tuberkulose tages Rimactan i kombination med andre antibiotiske præparater.


Bemærk!
Rimactan skal tages ½ - 1 time før et måltid.


Bivirkninger
Rimactan farver urin, afføring og tårer orangerød. Kontaktlinser kan blive misfarvet.
Man kan opleve nedsat appetit, træthed, mavegener, hovedpine, svimmelhed, hududslæt.

Medicinen tåles sædvanligvis uden komplikationer, men kontakt læge eller ambulatorium ved følgende symptomer:

  • ingen appetit
  • kvalme, opkastninger, mavesmerter
  • gul i øjnene
  • andre bivirkninger


Vær opmærksom på
 

  • Rimactan nedsætter virkningen af metadon.
  • Indtagelse af større mængder alkohol frarådes ved behandling med Rimactan.
  • P-pillers virkning aftager ved samtidig behandling med Rimactan.
  • Det kan være nødvendigt at justere eventuel antiepileptisk behandling ved samtidig behandling med Rimactan.
  • Det er vigtigt, at oplyse lægen om, hvad du får af anden medicin, da der kan være præparater, der ikke kan tages sammen med Rimactan.


Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med behandlingen, kan du kontakte Lungemedicinsk Ambulatorium på telefon 7918 2671 kl. 8.00 - 15.00 på alle hverdage.


Det er bedre, at du ringer eller kommer forbi, end at du selv stopper behandlingen.

Logo


Siden er sidst opdateret 23-10-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk