Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Mantoux-test

Som led i tuberkulose opsporing har du dags dato fået sat Mantoux.

Formål
Mantoux-testen udføres for at påvise, om en person er smittet med tuberkulose.

Selve testen
Du får en lille injektion, som sættes lige under huden på oversiden af venstre underarm.

Det svier kortvarigt, når testen anbringes.

Efter 3 dage aflæses testen af en sygeplejerske.


Efter testen
De næste tre dage bør du undgå:

  • direkte sollys på teststedet (gå ikke i solarium eller anden form for sollys)
  • at klø eller kradse ved indstiksstedet
  • at sætte plaster hen over indstiksstedet


Mulige symptomer efter Mantoux

  • Lettere hævelse af lymfeknuder og feber
  • Rødme og hævelse omkring indstiksstedet

Hvis der opstår andre symptomer af sygdomsmæssig karakter, bedes du henvende dig til din egen læge.


Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lungemedicinsk Ambulatorium. 

Logo


Siden er sidst opdateret 6-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk