Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Operation for åreknuder i fuld bedøvelse

Hvad er åreknuder
Læs mere om, hvad åreknuder er.
 

Operationen
Ved operationen fjernes de dårligt fungerende vener. Venerne kan undværes uden problemer, da der er mange andre vener i benet.
Defekte årer kan løbe forskelligt, og de kan fjernes på flere måder. Operationen er derfor forskellig fra patient til patient, dog lægges ofte et længere snit i lysken eller i knæhasen samt mange små snit ved åreknuderne ned af benet.
 

Sådan forbereder du dig til operationen

Faste
Du skal møde fastende på operationsdagen.
Læs mere om fasteregler.

Medicin
Hvis ikke der er aftalt andet, skal du tage din sædvanlige medicin på operationsdagen, dog ikke medicin for sukkersyge og vanddrivende.
Læs mere om medicin.

Blodfortyndende medicin
Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du tage det, som du plejer.
I nogle tilfælde skal der tages en blodprøve dagen før operationen. Det giver vi dig besked om til forundersøgelsen.
 

Bad før operation
Læs mere om bad før operation.

Alle smykker, også piercinger, skal fjernes inden operationen.
 

Bedøvelse
Læs mere om før du skal bedøves.
 

Når du kommer til Veneklinikken

  • tager du plads i venterummet,hvor en sygeplejerske vil tage imod dig.
  • skifter du til sygehustøj.
  • fjernes hårerne i operationsområdet.
  • får du lagt en kanyle i en blodåre i hånden eller i armen.
  • ultralydsscanner lægen benet og tegner med tusch på åreknuderne.
  • er du meget nervøs for operationen, kan du få noget afslappende medicin.
  • veneklinikken er røgfrit.


Er der ventetid
Der kan være ventetid fra din ultralydsscanning til operationen. Det er en god idé, at medbringe læsestof. Så virker ventetiden knap så lang.


Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

  • Du ligger på opvågningen i ca. 1 time eller til du kan gå på benene.
  • Herefter sidder du i en hvilestol.
  • Der er hele tiden personale, du kan komme i kontakt med og de med dig.
  • Når du har lyst, kan du få et let måltid mad og noget at drikke.
  • På operationsdagen skal du tage det med ro med benet opad.


Aktivitet

  • Du kan genoptage dine hjemlige aktiviteter i løbet af 1-2 dage, hvor du bør undgå at stå stille i længere tid eller at sidde med benet nedad.
  • Længere udlandsrejser frarådes de første 14 dage efter operationen.
  • Du skal sikre dig, at du er dækket af din rejseforsikring.


Forbinding

  • Den brune støtteforbinding skal støtte og ikke stramme. Hvis den strammer - og især, hvis der kommer prikkende fornemmelser i foden, eller foden bliver kold - skal forbindingen straks løsnes.
  • Når du kommer op at stå, kan der komme blødning fra sårene. Dette stopper, når du lægger dig igen. Forbindingen kan forstærkes, eller der lægges en ny forbinding.
  • Et døgn efter operationen skal du fjerne den brune støtteforbinding, de blå sugende forbindinger og de store plastre inkl. plastret i lysken.
  • De små brune plastre skal sidde, til de selv falder af. Hvis de ikke er faldet af efter 1 uge skal du selv fjerne dem.

Bad

  • Du må tage brusebad 1 døgn efter operationen, når forbinding og plaster er fjernet efter 1 døgn.
  • Du bør undgå karbad, spabad og svømmehal indtil sårene er helet.


Støttestrømpe

  • Du får på operationsdagen udleveret en støttestrømpe.
  • Støttestrømpen skal tages på, når den stramme brune forbinding er fjernet efter 1 døgn.
  • Støttestrømpen bruges i 2 uger og kan eventuelt tages af om natten.
  • Der er vaskeanvisning på strømpen.


Trådfjernelse
Du er syet med tråd, der skal fjernes hos egen læge 10-12 dage efter operationen. Husk at bestille tid til dette.


Smertestillende
Efter operationen kan du ofte have behov for smertestillende medicin. Dette udleveres inden udskrivelsen.


Hjemtransport
Bedøvelsen er stadig i din krop i op til 1 døgn efter operationen. Det betyder, at:

  • du må ikke køre bil det første døgn.
  • dine pårørende skal hente dig i Veneklinikken.
  • dine pårørende kan ringe til dig på din egen mobiltelefon eller til Veneklinikken.
  • som udgangspunkt skal alle patienter selv sørge for transport og selv betale kørselsudgifterne. Der er dog få undtagelser. 

Læs mere om transport og befordringsgodtgørelse.
 

Sygemelding fra arbejde
Du kan genoptage dit arbejde efter 1-2 uger.


Kontrol
Vi indkalder dig til kontrol cirka 6 måneder efter operationen, med mindre andet er aftalt.


Komplikationer

Blødning
Når åreknuderne fjernes under huden, kommer der lidt blødning. Der kommer derfor nogen gul-blå-sort misfarvning af huden og eventuelt mindre, ømme blodansamlinger under huden. Disse forandringer forsvinder af sig selv i løbet af nogle få uger.
 

Nervepåvirkning
Mindre følenerver løber sammen med åreknuderne i underhuden. Disse følenerver kan påvirkes ved operationen. Sommetider kan der derfor komme et område på benet med nedsat eller ændret følesans. Generne forsvinder ofte igen.


Betændelse i operationssårene
Det forekommer sjældent.

Tegn på betændelse:

  • Rødme omkring såret
  • Feber
  • Hævelse omkring såret
  • Tiltagende smerter/ømhed.

Hvis en komplikation til åreknudeoperation - meget mod forventning - er så alvorlig, at akut indlæggelse bliver nødvendig, skal dette ske på Karkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus (telefon 7636 2000) og ikke på et lokalt sygehus.


Spørg, hvis du er i tvivl
Kontakt Veneklinikken

 

Med venlig hilsen
Personalet i Veneklinikken
 

Send sikker e-mail til Veneklinikken via borger.dk.
Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

 

Logo


Siden er sidst opdateret 16-7-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk