Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Operation for brok

Hvad er brok?
Brok er en udposning af bughulen gennem en åbning eller et svagt sted i bugvæggen. Brokket viser sig som en bule, når man står oprejst, hoster eller presser maven ud. Nogle gange kan brokket svie og give ubehag, før det bliver synligt. Efter længere tid kan brokket vokse og give tiltagende gener.

Brok er typisk placeret følgende steder på kroppen:

  • Lyskebrok
  • Navlebrok
  • Lårbrok
  • Pungbrok
  • Bugvægsbrok. 

Brokket kan indeholde dele af tarmen. Hvis en del af tarmen bliver klemt inde i brokket, og det ikk er muligt at presse det på plads i bughulen, kaldes det for ”indeklemt brok”. Det er en tilstand med kraftige smerter og ømhed, som kræver operation med det samme.

Hvordan behandler vi brok?
Giver brokket gener eller er der fare for indeklemning, er der god grund til operation. Operationen foregår i lokal eller fuld bedøvelse.

Ved forundersøgelsen, aftaler vi i samarbejde med dig, hvilken operationsteknik og bedøvelse, som er bedst i forbindelse med din operation.

Ved operationen skubber vi indholdet i brokket på plads, og det svage sted i bugvæggen repareres.
Lægen vil under operationen tage stilling til, om der skal indsyes et kunststofnet.

Hvis du får blodfortyndende medicin!
Hvis du får blodfortyndende medicin, kan det være nødvendigt at holde en pause. Ved forundersøgelsen vil vi tage stilling til, om du skal holde pause eller have erstatningsmedicin.

Tager du kosttilskud og/eller naturlægemidler, skal du holde pause i 7 dage.

Hvis du har diabetes!
Skal du gøre os opmærksom på det. Hvis du har mulighed for det, må du gerne måle dit blodsukker hjemmefra. Du må ikke tage medicin mod din diabets den morgen, du møder til operation.

Hvilke forberedelser er der?

Fasteregler
Du skal møde fastende.
Du må ikke spise og drikke mælkeprodukter 6 timer før mødetidspunktet.
Du må drikke; vand, saft, kaffe, the, sodavand og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen.

Meidicin

Får du vigtigt medicin, må du tage det efter aftale med anæstesilægen med et lille glas vand.

Bad
Du skal tage et grundigt brusebad om morgenen. Vær særlig omhyggelig med navle og lyske.
For at forebygge infektion skal du have fjernet eventuelle hår i operationsområdet med en elektrisk klippemaskine, gerne dagen før operationen. Hvis du ikke selv har en elektrisk klippemasken, fjerner vi hårene på operationsdagen.

Forebyggelse

For at forebygge blodpropper i lunge og benene skal du, afhængig af din alder og helbredstilstand, muligvis have en injektion med blodfortyndende medicin og støttestrømper på.

Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

Kost
Du må spise almindelig kost umiddelbart efter operationen.

Udskrivelse
Forvent at du bliver udskrevet samme dag, som du bliver opereret.

Smertestillende medicin
Efter en operation kan du ofte have behov for smertestillende medicin. Vi anbefaler, at du køber håndkøbsmedicin som f.eks. Pinex, Panodil eller Pamol til når du udskrives. Husk at læse indlægssedlen.

Nogle patienter har brug for stærkere medicin, hvis det er tilfældet, vil du få dette udleveret efter operationen.

Forbinding
Er forbindingerne gennemsivet eller blevet våde, skal du skifte dem med det samme. Ved stor gennemsivning indenfor 24 timer, skal du kontakte os.

Forbindingerne må du fjerne efter et døgn. Væsker sårene, skal du bruge plaster til det stopper.
Vi fraråder karbad og svømning de første 10 dage.

Fjernelse af tråde
Operationssårene kan være syet indvendig, og trådene skal derfor ikke fjernes.
Er dine operationssår syet udvendig og skal stingene derfor fjernes 10-12 dage efter operationen.

Brokbælte
Det kan være nødvendigt at anvende et brokbælte i en tid efter operationen. Hvis det er aktuelt, får du dette udleveret i forbindelse med operationen.

Undgå tunge løft, særligt den første tid efter operationen.

Sygemelding?
Vi råder til rolig regi i 2 uger for lyskenbrok og 4 uger for andre broktyper.
Der vil være lidt ømhed i såret, som sætter begrænsninger for, hvor meget du kan fortage dig.

Hvilke komplikationer kan der komme?

  • Blodansamling kan i enkelte tilfælde kræve ny operation.
  • Væskeansamling, som ligner brok. Det svinder ofte efter 2-3 uger og kræver ingen tiltag.
  • Betændelse (infektion) - vær opmærksom på: rødme, hævelse, varme, smerter og evt. feber. Kontakt da egen læge/vagtlæge.
  • Kroniske smerter forekommer hos under 2%.
  • Brok kan gendannes (4-5%).
  • Der er en lille risiko (under 1%) for, at der går hul på tarmen under operationen.


Spørg, hvis du er i tvivl


Venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus
Kirurgisk Afdeling

  

Logo



Siden er sidst opdateret 23-4-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk