Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden
Forside - Sydvestjysk SygehuspilAfdelingerpilKliniske afdelingerpilHæmatologisk Afsnit (Blodsygdomme)pilBehandlingsområderpilMyeloproliferative sygdomme (sygdomme, hvor der er overproduktion af blodets celler)

Myeloproliferative sygdomme (sygdomme, hvor der er overproduktion af blodets celler)

Overproduktion af blodets celler
Myeoloproliferative sygdomme er karateriseret ved, at der dannes for mange af knoglemarvens blodceller: røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) samt blodplader (thrombocytter).
Sygdommene er kroniske, hvilket vil sige, at de ikke kan helbredes.


Polycytæmia Vera
Det er især de røde blodlegemer, der produceres i for stor mængde, men ofte er de hvide blodlegemers og blodpladernes antal også forøget.
Da celleantallet kan blive relativt stort, kan det nedsætte blodets mulighed for at cirkulere i de helt små kar, og der kan herved opstå symptomer som hovedpine og synsforstyrrelser.
I huden kan der tillige frigøres stoffer, der giver en intens kløe, og risikoen for udvikling af blodpropper og blødning er stærkt forøget ved denne sygdom.

Diagnosen stilles ved blodprøver og en knoglemarvsundersøgelse, eventuelt suppleret med bestemmelse af kroppens blodvolumen ved en isotopundersøgelse. Ved behandlingen af Polycytæmia Vera gælder det om at få fjernet det store overskud af cirkulerende blodceller.
Det gøres dels i form af åreladninger og dels ved behandling med enten en let cellegift på tabletform, eller ved immunterapi (interferon), der hæmmer dannelsen af knoglemarvens celler. Herved behandles symptomerne og risikoen for især blodpropper nedsættes.


Essentiel trombocytose 
Kendetegnes ved, at det er blodpladerne, der findes i et øget antal.
Da pladernes funktion er at få blodet til at størkne, kan det derfor medføre en øget forekomst af blodpropper, men også øget blødningstendens, da blodpladernes funktion også kan være nedsat.
Diagnosen stilles ved en blodprøve samt en knoglemarvsundersøgelse.
Behandling med reduktion af celletallet (tabletbehandling eller interferon behandling) er ofte nødvendig med henblik på at nedsætte risikoen for især blodpropper.  

Myelofibrose
Her er det især dannelsen af bindevæv i knoglemarven, der giver anledning til sygdom.
Bindevævet fortrænger knoglemarvens øvrige celler og kan give anledning til mangeltilstande.
I takt med at bindevævet fortrænger knoglemarven (fibrose), overtager milten dannelsen af ”knoglemarvens” celler. Milten vokser, og kan blive ret stor til gene for patienten.
Sygdommen er behæftet med risiko for blodpropper og blødning.
Myelofibrose behandles ofte med en cellegift (tabletter), der kan få tilstanden til at stabilisere sig og nedsætter risikoen for komplikationer.
Strålebehandling mod milten i små doser kan, hos nogle patienter, have en gavnlig effekt.
Med sygdommen følger der en øget risiko for udvikling af akut leukæmi.

 

 


Siden er sidst opdateret 4-2-2014



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk