Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Operation for nedsynkning af skedens for- eller bagvæg

Du er blevet henvist til operation for nedsynkning af skedens for- eller bagvæg.
Operation for nedsynkning er ikke en operation for inkontinens.

Behandling
Operationen foregår under bedøvelse og tager cirka ½ time.
Gennem et lille snit i skedevæggen syes det svage sted i bindevævshinden og skedevæggen lukkes igen. Forinden bliver der lagt en gazetampon op i skeden.


Sådan forbereder du dig til operation
 

Faste
En narkoselæge vil snakke med dig om fastereglerne. 
 

Medicin
Hvad gør du med den medicin, du får hjemmefra?
Læs mere om Medicin
 

Blodfortyndende medicin
Hvis du får blodfortyndende medicin, kan der være særlige regler. Vær opmærksom på at du har fået præcis besked om netop den slags medicin, du får.
Er du tvivl, skal du kontakte afdelingen.
 

Bad før operation
Læs mere om Bad før operation
 

Bedøvelse
Læs mere om Før du skal bedøves


Rygning og alkohol
For at fremme sårhelingen og minimere risiko for komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge 6 uger før din operation og vedholder rygestoppet efter operationen.

Hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen, råder vi dig til at stoppe helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Rygning og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres

Alkohol og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres

Find rygestopstilbud i din kommune


 

Sydvestjysk Sygehus er røgfrit
Vi gør opmærksom på, at Sydvestjysk Sygehus er røgfrit.
Har du behov for at ryge, har sygehuset en rygepavillon.


Er der ventetid?
Der er mange aktiviteter i gang på samme tid på en afdeling og der kan derfor forekomme ventetid.
Ventetiden kan for eksempel skyldes situationer med akut dårlige patienter.
Det er en god ide at medbringe læsestof, så virker ventetiden knap så lang.

 

Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

Efter operationen kommer du på opvågning. Her får du tilbudt mad og drikke.
Du har mulighed for at drøfte evt. spørgsmål med en sygeplejerske eller med den læge, som har opereret dig.
Du skal forvente at have et vist ubehag med smerter efter operationen.
Du vil få smertestillende medicin efter behov.
 

Gazetamponen i skeden vil blive fjernet efter ca. to timer.
Herefter skal du have ladet vandet, og vi sikrer, at alt er i orden, inden du udskrives.
 

Som udgangspunkt vil du være klar til udskrivelse 3-4 timer efter operationen. Nogle vil dog være indlagt i længere tid. Hvis du har fået din forvæg syge, vil du først blive udskrevet, når du kan tisse og tømme blæren uden besvær. I disse tilfælde vil vi skanne din blære efter hver vandladning.

Det er normalt at have lette smerter i helingsperioden.
Inden du udskrives vil du modtage information om restriktioner og anbefalinger i forhold til din sygemeldingsperiode.
 


Hvilke komplikationer kan opstå i forbindelse med operationen?

  • Blodansamlinger som oftest forsvinder af sig selv.
  • Betændelse i operationssåret.
  • Blærebetændelse.
  • Vandladningsproblemer i form af smerter og forsinket blæretømning.
     


I meget sjældne tilfælde kan der forekomme

  • Blodpropper i ben og lunger.
  • Skader på tarm, blære og urinledere.


Smertestillende medicin
Efter en operation kan du ofte have behov for smertestillende medicin. Vi anbefaler, at du sørger for at købe håndkøbsmedicin som fx Pinex, Panodil eller Pamol til når du udskrives. Husk at læse indlægssedlen.

Nogle patienter har brug for stærkere medicin. Hvis det er tilfældet, vil du få besked, når du bliver indlagt.

Med god smertelindring kan eventuel genoptræning hurtigere begynde.
 

Vandladning
Hvis du ikke kan komme af med vandet, skal du kontakte sygehuset for at undgå varige vandladningsgener.

Læs mere om Manglende vandladning (Postoperativt urinretention)
 

Forstoppelse
Det er vigtigt, at du inden for få dage får gang i maven efter en operation. Ved forstoppelse skal du tage kontakt til egen læge.

Læs mere om Forstoppelse
 

Bad
Du må tage brusebad, når plastret/forbindingen er fjernet.
Du bør undgå karbad, spabad og svømmehal indtil såret er helet.

For at undgå infektion og påvirkning af såret i skeden, skal du de næste fire uger også undgå:

  • Brug af tampon.
  • Brug af stikpiller.
  • Samleje så længe du bløder (som minimum fire uger).
     

Vær opmærksom på betændelse
Hvis der opstår betændelse, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.
 

Tegn på betændelse:

  • Rødme omkring såret
  • Feber
  • Udtalt hævelse
  • Tiltagende smerter/ømhed

     

Trådfjernelse
Du er syet med tråd, der opløses af sig selv, og de skal derfor ikke fjernes.

Hvis du er syet med tråd, der skal fjernes, vil vi inden udskrivelsen fortælle dig, hvor og hvornår de skal fjernes.
 

Sygemelding fra arbejde
Som udgangspunkt anbefaler vi, at du bliver sygemeldt i fire uger.

  • Du skal i fire uger undgå hård sport, fysisk hårdt arbejde og tunge løft (maks. 6-8 kg) med brug af mavemuskler.
  • For at undgå nedsynkning igen er det vigtigt at lave bækkenbundsøvelser dagligt.
  • Du må genoptage cykling og gåture samt lave øvelserne fra patientinformationen om bækkenbundstræning umiddelbart efter udskrivelsen, så længe det ikke giver smerter.
  • Såret heler i løbet af 2-3 uger.
  • Du kan opleve blødning fra skeden i helingsperioden (2-3 uger). Blødning kan veksle fra frisk til gammelt blod.
     

Du skal reagere og søge læge, hvis du får

  • Kraftig blødning
  • Ildelugtende udflåd
  • Stærke smerter
  • Tegn på blærebetændelse eller feber.
     

Ved problemer det første døgn kan du kontakte den afdeling du har været indlagt på:

Center for planlagt kirurgi indtil kl. 16.30.
 

Efter 16.30 Fælles Akutmodtagelse (FAM) eller Gynækologisk Sengeafsnit (hele døgnet).
Efter det første døgn skal du henvende dig til egen læge eller vagtlæge ved problemer.
 

Efterkontrol

  • Ca. 5 uger efter operationen indkaldes du til en undersøgelse i Terapiafdelingen, hvor en fysioterapeut skal vurdere bækkenbundens funktion ved en vaginal undersøgelse i forhold til den videre træning.
  • Du vil enten blive kontaktet telefonisk eller indkaldt til en kontrol i Gynækologisk Ambulatorium tre måneder efter operationen.


Hjemtransport
Som udgangspunkt skal alle patienter selv sørge for transport og selv betale kørselsudgifterne. Der er dog nogle få undtagelser. Læs om Sydvestjysk Sygehus' Transport og befordringsgodtgørelse
 

Du må ikke føre et køretøj (bil, motorcykel eller lignende), hvis:

  • Du har været bedøvet eller fået afslappende medicin. Gælder frem til næste morgen.
  • Du mangler kontrol over arm eller ben. Gælder til du har fuld førlighed igen.
     

Spørg, hvis du er i tvivl
Gynækologisk Område
 

Venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus

Logo


Siden er sidst opdateret 4-10-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk