Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Kolposkopi - undersøgelse af livmoderhalsens slimhinde

Ved mistanke om celleforandringer vil der blive foretaget en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen (kolposkopi).
I forbindelse med den gynækologiske undersøgelse vil lægen se på livmoderhalsen under forstørrelse gennem en kikkert.

Der føres de almindelige instrumenter til en gynækologisk undersøgelse op i skeden - kikkerten skal ikke op i skeden.
Lægen vil se, om der er forandringer i slimhinden på livmoderhalsen.

Derefter tages små vævsprøver (biopsier) af livmoderhalsen.
Prøverne tages især fra de områder, hvor der findes forandringer.
Der tages også nogle celler fra livmoderhalskanalen, som er den nederste del af livmoderen, der udmunder i toppen af skeden.

Nogle synes, at vævsprøverne er lidt ubehagelige, og det kan give menstruationslignede smerter.
Det bedste du kan gøre, er at slappe af så godt som muligt og ikke spænde, da det gør ubehaget værre.
Du kan eventuelt tage 2 tabletter Kodimagnyl, Paracetamol eller Pinex, inden du kommer til Gynækologisk Ambulatorium.

Der kan komme blødning fra skeden i de første dage efter biopsierne.
I nogle tilfælde vil lægen lægge et stykke gaze (en meche) op i skeden i forbindelse med biopsierne.
Du fjerner selv mechen cirka 4 timer efter undersøgelsen.
Du skal ikke være bange for at trække mechen ud, den sidder ikke fast i noget - men kan virke lang.
Du skal tage det med ro det første døgn efter, der er taget biopsier.


På grund af blødnings- og infektionsrisiko skal du i de næste 7 dage undgå

  • Karbad og svømmehal
  • Tampon
  • Samleje


Ved problemer det første døgn, kontaktes sygeplejersken på Fælles Akutmodtagelsen (FAM) på telefon 7918 2132

Hvis der udover det første døgn er vedvarende kraftig blødning eller tegn på infektion i form af underlivssmerter og feber, bør du tage kontakt til egen læge eller vagtlæge.

Med venlig hilsen
Personalet
Gynækologisk Område

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk