Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Mola - drueklasegraviditet

Hvad er Mola?
Mola er en graviditet, hvor moderkagens forgreninger er udspilede af væske, så de ses som blærer.
Ved komplet Mola er hele moderkagen forandret.
Ved partiel Mola, delvis omdannelse af moderkagen, ses både blærer og normale områder.


Hvorfor blev det Mola?
Forandringen er nært forbundet med fejl i arvemassen i kromosomerne.

  • Ved komplet Mola indgår æggets kromosomer ikke i graviditeten. Cellerne har det normale antal kromosomer – 46 - men kun fra manden.
  • Ved partiel Mola deler et æg med normalt kromosomtal sig efter samtidig befrugtning 2 sædceller, ikke som normalt kun 1 sædcelle. Cellerne får således alt for mange kromosomer - nemlig 69.


Er der et foster?

  • Ved komplet Mola, uden kvindelige kromosomer, kan der slet ikke udvikles et fosteranlæg. Graviditeten består kun af moderkagen.
  • Ved partiel Mola forstyrres fosterudviklingen af det fordoblede antal mandlige kromosomer. Udviklingen standser ofte helt i de allerførste uger. Hvis fosteret er levende, er det altid misdannet, og kan aldrig overleve.


Hvordan kan graviditetsprøven være positiv, hvis der ikke er noget foster?
Graviditetsprøven reagerer på et hormon (hcg), der laves i moderkagen.
En positiv prøve viser kun, at der er levende moderkageceller. Den siger ikke noget om, at der er, eller har været et foster.


Hvis skyld er det?
Der er ikke, hos hverken manden eller kvinden, fundet kromosomfejl, der kan forbindes med Mola.
Hverken ved komplet eller partiel Mola kendes forhold, der før eller under graviditeten, kan forklare fremkomsten af “tomme æg” eller befrugtning med flere sædceller.


Hvor ofte sker det?
I Danmark i ca. 1 ud af 1300 graviditeter. Oftere i visse andre lande.


Hvad er behandlingen?
Udsugning og udskrabning af livmoderen i fuld bedøvelse.


Er diagnosen sikker?
Lettere, delvis opblæring af moderkagen ses også ved andre kromosomfejl i graviditeten, uden sammenhæng med Mola.
Forskellene mellem komplet og partiel Mola kan selv efter mikroskopisk undersøgelse være ganske små.
Derfor kan der i enkelte tilfælde være tvivl om den præcise diagnose.

 
Kan diagnosen sikres, hvis der er tvivl?
Kromosomanalyse af moderkagen kan støtte den mikroskopiske diagnose.
Cellerne skal dog behandles straks efter aborten, og dette er ikke en rutineundersøgelse.


Hvad sker der i tvivlstilfælde?
Delvis blæredannelse i en moderkage opfattes som partiel Mola.
Partiel Mola med kendetegn fra komplet Mola opfattes som komplet Mola.


Hvorfor er kontrol nødvendig?
Ved en almindelig abort afstødes eller nedbrydes rester af moderkagevævet indenfor få uger.
Efter Mola kan denne proces gå i stå, og man kan se nyvækst af moderkagecellerne.

Moderkagevæv er ved Mola, som ved en normal graviditet, programmeret til at vokse ind i livmoderens væg.
Molacellerne har dog en tendens til at trænge dybere ned med risiko for gentagen blødning.

I ca. 90 % af normale graviditeter findes celler fra moderkagen i kvindens blod, hvor de kommer ind via moderkagestedet i livmoderen. De standses i lungekredsløbet og nedbrydes uden at give symptomer.
 

Ved Mola kan det være sværere at nedbryde disse celler, der i enkelte tilfælde endog kan dele sig, selvom de er udenfor livmoderen.


Hvordan foregår kontrollen?
Der tages en blodprøve hver uge, indtil graviditetshormonet HCG er mindre end 5.
Herefter én gang om måneden indtil 6 måneder efter den første negative prøve.


Hvad siger HCG-værdien?
HCG produceres i moderkageceller, og er et udtryk for, hvor mange aktive celler der er tilbage.
De celler, der er tilbage efter en udskrabning, vil gradvist afstødes, hvilket ses som faldende hormonværdier.
Faldet er mest udtalt i de første uger, men værdien bør være mindre end 10 inden 3 måneder efter udskrabnngen.
Ved manglende fald i gentagne prøver eller stigende værdier, kan der blive tale om yderligere undersøgelse og behandling.


Hvad er behandlingen?
Ved rester af molavæv i livmoderhulen kan en fornyet udskrabning medføre et normalt hormonfald.
Ved mistanke om molavæv i livmodervæggen eller uden for livmoderen bruges medicin, der griber ind i cellernes vækst.
Det mest anvendte er Methotrexat, der også anvendes ved alvorligere udbrud af fx hudsygdommen Psoriasis.
I sjældne tilfælde suppleres med yderligere ét eller to stoffer.

 
Hvad er risikoen ved behandlingen med methotrexat?
Under behandlingen kan der være forbigående bivirkninger, oftest kvalme, træthed og evt. hårtab.
Behandlingen med Methotrexat øger ikke risikoen for senere barnløshed, ufrivillig abort eller fostermisdannelser.


Er Mola kræft?
Nej, Mola er en godartet sygdom.
Når kræft ind imellem nævnes i forbindelse med Mola er det pga. ligheden mellem vækstmønstret i  moderkageceller og kræftceller.
Ved moderkageceller er der en normal og vigtig funktion, at de trænger ind i tilgrænsende væv (for at sætte moderkagen fast) og bryder ind i blodkar for at skabe blodforsyning til moderkagen.


Kan Mola medføre kræft?
Kræft ses i sjældne tilfælde efter både normale graviditeter og Mola graviditeter.
Ved Mola opnås altid helbredelse ved kontrol og behandling som skitseret.


Hvilken forebyggelse bruges i kontrolperioden?
Der bør bruges sikker forebyggelse i hele perioden.

  • Kondom og pessar er uden indflydelse på sygdommen.
  • P-piller indeholder hormon, men øger ikke risikoen for komplikationer, og forsinker ikke udskillelsen af graviditetshormonet.
  • Spiral bør først anvendes, når graviditetshormonet er udskilt og menstruationsblødningerne blevet normale, medmindre det synes at være den sikreste metode. Ved pletblødning efter Mola kan det være svært at vurdere, om det skyldes spiralen eller Molavæv.


Hvornår må jeg blive gravid igen?
Hovedreglen er 1 år efter første ikke målelige hcg-værdi.
Ved partiel Mola med hurtigt hormonfald og uproblematisk forløb efter udskrabningen, kan man overveje at afkorte perioden til 6 måneder.
Det samme gør sig gældende ved komplet Mola, hvis graviditeten er stærkt ønsket, og kvinden er over 35 år.
Færre end 1 ud af 500 kvinder får komplikationer efter 6 måneder med normale hormonværdier.


Hvad er risikoen for en ny Mola?
Hvor risikoen for den første er ca. 2 promille, så er risikoen for den næste ca. 1 %.
Der er altså 99 % chance for en graviditet uden Mola.


Er der specielle undersøgelser i den næste graviditet?
Normalt tilbydes ultralydsskanning tidligt i graviditeten, bedst i uge 7 - 8, for at se og måle fostret.
Samtidig måles hcg-værdien i en blodprøve.

Blodprøverne kan gentages i uge 12 for at vurdere fostertilvækst og udvikling af moderkagen og hormonstigning.


Med venlig hilsen
Personalet
Gynækologisk Område

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk