Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Vejledning - til dig, der skal bruge Milex-ring

Formål med behandlingen:

  • at afhjælpe tyngde og nedsynkningsgener i dit underliv
  • at afhjælpe dit eventuelle inkontinensproblem

Ring er fremstillet af blødt og vævsvenligt silikone.
 

Hormonbehandling
Så længe du bruger ringen, anbefales du at anvende lokal hormonbehandling i skeden for at styrke slimhinden og dermed forebygge tryksår i skeden. Den lokale hormonbehandling kan gives enten som stikpiller eller i form af en hormonring.


Vandladning
Sørg altid for omhyggelig blæretømning.

Vær opmærksom på, om du kan lade vandet efter oplægning af ringen. Hvis ikke, skal du forsøge at fjerne ringen.
Herefter skal du kontakte Gynækologisk Ambulatorium eller din egen læge.


Samleje
Hvis ringen generer dig eller din partner ved samleje, kan du fjerne den forinden og sætte den op på plads bagefter.

 

Soignering af ring
Ringen tages ud og vaskes i uparfumeret sæbe, skylles i lunket vand og sættes op igen


Øget udflåd
Ved brug af ringen kan der forekomme øget udflåd, hvilket er helt naturligt.
 


Kontakt Gynækologisk Ambulatorium eller egen læge

  • Hvis ringen generer dig eller falder ud
  • Hvis du får blødning fra skeden
  • Hvis du får ildelugtende udflåd eller kløe


Efterkontrol
Kontrol efter ca. 3 til 4 måneder i Gynækologisk Ambulatorium eller hos din egen læge.
Du vil få lavet en gynækologisk undersøgelse for at sikre, at dine slimhinder er fine uden tryk eller allergiske reaktioner. Når den rette ringtype er fundet til dig foregår de efterfølgende kontroller hos din egen læge hver 3.-4 måned. Dette skal du selv bestille tid til.


Holdbarhed
På grund af det gode materiale har ringen en holdbarhed på cirka 2 år. Ved afslutning af dit forløb i Gynækologisk Ambulatorium får du en folder, så du kan se hvilken ring og størrelse du fremover selv skal købe.

 

Med venlig hilsen
Personalet
Gynækologisk Område

Logo


Siden er sidst opdateret 4-8-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk