Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Pep-maske til barnet (Vejledning)

Download vejledning i pdf til print

Brug af pep-masken 

Patientinformation - Pep-maske til barnet
Lad barnet sidde i oprejst stilling.

Masken holdes tæt for barnets næse og mund. Lad barnet trække vejret ind og ud i masken 15-20 gange.

Tag masken væk, hvis barnet begynder at hoste spontant.

Proceduren udføres i alt 3 gange med korte pauser imellem. Barnet opfordres (stimuleres) til at hoste i pauserne.

Masken skal bruges hver anden vågne time i dagtiden, medmindre fysioterapeuten giver besked om andet. 

 

Patientinformation - Pep-maske til barnet

Formål
Pep-masken bruges ved vejrtrækningsbesvær.

Ensretterventilen medfører, at barnet trækker vejret frit ind, men ånder ud mod en modstand. Herved vil luftstrømmen fordele sig bedre i lungerne.
Samtidig hvirvles luften rundt i lungerne og slim løsnes, så det vil være lettere at hoste op. 

 


Pep-masken
Pep-masken består af 3 dele: en maske, et rødt T-stykke med fast ensretterventil og en modstand (sort). 

Pep maske barn

Rengøring
Ved rengøring af Pep-masken kan du skille den ad og vaske de 3 dele i lunkent sæbevand. Delene tørres godt og samles.

OBS: Pep-masken består af små dele. Lad derfor ikke børn håndtere masken alene.

Det er vigtigt at delene samles således, at ventilen sidder i modsatte ende af masken.  

 

PEP barn, maske

 

Masker med oppustelig kant udleveres med en engangssprøjte, som bruges til at fylde luft i maskens kant. 

 


Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet fremmer lungernes helbredelse. I det omfang dit barn har overskud til at lege og bevæge sig, kan du opmuntre til følgende aktiviteter:

  • Sidde i sengen og lege
  • Være ude af sengen og gå omkring
  • Spille bold eller ballon
  • Synge, danse, grine, hoppe, løbe osv.
Logo


Siden er sidst opdateret 24-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk