Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Patientforløb og praktiske oplysninger

Mammakirurgisk Afsnit behandler patienter med lidelser i brystet. Hovedparten af patienterne i  det Mammakirurgiske Afsnit, er til udredning/behandling af brystkræft.

 

Forberedelse til indlæggelse

Som forberedelse til indlæggelse har du været til ambulant forundersøgelse i et af vores ambulatorier. En læge har sammen med dig planlagt og gennemgået planen for din behandling samt den forventede indlæggelsestid. Ved mindre operationer forventer vi, at du kan udskrives om eftermiddagen/aftenen igen.

Det er vigtigt, du medbringer evt. medicinliste og egen medicin ved indlæggelse på sengeafdelingen. Yderligere oplysninger omkring mobiltelefon, internetadgang og indlæggelse, kan du se under patientinfo.

 

 

Stuegang

Der bliver gået stuegang på de patienter, der vurderes til at have behov for det. Tidspunkt for stuegangen kan varierer i forhold til øvrige arbejdsopgaver hos lægen. Hvis du selv har et behov for stuegang, er det vigtigt at du informerer sygeplejersken, så kan hun være behjælpelig med at få arrangeret dette.

Vi vil altid meget gerne inddrage dine nærmeste i behandling, undersøgelse og pleje, i det omfang du har brug for det. Pårørende kan være både tætte familiemedlemmer og nære venner, men det er altid din beslutning, hvem du har med.

 

 

Kontaktpersonordningen
Du vil ved ankomst til afdelingen blive modtaget af en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent. Dette vil som hovedregel være din kontaktperson under indlæggelsen.
Vi gør opmærksom på, at det altid er dét personale, der er på arbejde, der skal kontaktes ved spørgsmål og problemstillinger.
 

 

Påklædning

Det er muligt at have eget tøj på under indlæggelsen. Når du forlader din sengestue, skal du som minimum enten have dit eget tøj på, morgenkåbe eller sygehusets bukser og bluse.

 

 

Mødetid/sted til indlæggelse

Når du skal opereres under indlæggelse, møder du på Sengeafdeling 251 til den aftalte tid. Her skal du følge de røde pile, for at finde Gynækologisk, Mamma – og Plastikkirurgisk Afsnit. Du modtages af personale og klargøres til operation.

Mammakirurgisk Afsnit - Røde pile

Der kan forekomme ventetid både før og efter din modtagelse. Derfor anbefaler vi, at du medbringer læsestof osv. Du må også forvente, at indlæggelsen kan vare det meste af dagtiden, selv om du kun skal have foretaget et lille indgreb.

 

 

Fasteregler
Aftale med personalet skal overholdes.
 

 

Operation

•Du kommer til at tale med den læge, der skal operere dig. Dette foregår typisk på afdelingen, inden du køres til operation.
•Når tidspunktet for operationen nærmer sig, bliver du hentet af afdelingens portør. Du bliver kørt i sengen ned til operationsstuen.
•På operationsstuen bliver du modtaget af en narkosesygeplejerske, der skal bedøve dig samt de sygeplejersker, der skal være med under operationen.

 

 

Efter operation

Du bliver kørt til opvågningsafsnittet, hvor du ligger nogle timer, inden du kommer tilbage til sengeafdelingen. Her bliver du modtaget af personalet, og du tilbydes mad og drikke. Der foretages observationer i forhold til din operationstype.

 

 

Udskrivelse/ambulant kontrol
Det er altid individuelt, hvornår du kan udskrives. Ved mindre operationer kan du udskrives samme dag eller i løbet af de efterfølgende dage. Dette aftales ved stuegang, hvor du får information om:

•Forholdsregler
•Efterfølgende plan
•Hvornår du skal møde til ambulant kontrol i Brystkirurgisk Klinik
•Evt. fjernelse af tråde eller clips
•Evt. medicingennemgang

 

 

Kontakt ved problemer

Hvis der efter udskrivelse opstår problemer indenfor 24 timer, kan Sengeafdeling 251 kontaktes hele døgnet på telefon: 7918  2341

 



 


Siden er sidst opdateret 1-5-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk