Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Graviditet

Gravid kvinde

 
Undervejs i graviditeten tilbydes du og din partner løbende konsultationer hos egen læge, jordemoder og på sygehuset for at sikre, at mor og barn trives og at I som forældre, føler jer parate til fødslen og den første tid med barnet.

Her møder I os i graviditeten

  • I Svangreambulatoriet varetager ultralydsassistenter og speciallæger ultralydsscanninger og konsultationer for gravide med særlige behov.
  • I Jordemoderkonsultationerne varetager jordemødre graviditetsundersøgelser og fødsels- og forældreforberedelse for alle gravide og par.
  • Svangreafdelingen varetager jordemødre, læger og social- og sundhedsassistenter behandlinger og pleje af gravide, der har behov for indlæggelse.
  • Fødeafdelingen varetager jordemødre, social- og sundhedsassistenter og læger fødsler og modtager alle gravide, der har brug for akut jordemoder- og lægehjælp.

Ved at bruge menuen til venstre kan I få mere viden om hver enkelt afdeling.


Konsultationer i graviditeten
Nedenfor ser I de konsultationer, som tilbydes gravide med forventet ukompliceret graviditet. 

Graviditetsuge

Besøg

6 - 10

1. besøg hos egen læge 

12 - 13+6

Svangreambulatoriet:

1. trimesterscanning (hvor der kan tilvælges risikoberegning for trisomi 13, 18 og 21) (tidl. kaldt nakkefoldsscanning)

13 - 15

Konsultation hos jordemoder

20

Svangreambulatoriet:

2. trimesterscanning

21

Konsultation hos jordemoder

25

2. besøg hos egen læge

29

Konsultation hos jordemoder

32

3. besøg hos egen læge

35

Konsultation hos jordemoder

37

Konsultation hos jordemoder

39

Konsultation hos jordemoder

41

Evt. konsultation hos jordemoder

41+6

Fødeafdelingen:

Kontrol hvis fødsel ikke har forelagt


Bestilling af tid til konsultationerne

  • Egen læge: Du skal selv bestille tid 
  • Jordemoder: Du vælger selv hvilken jordemoderkonsultation, du vil gå i. Du vil blive indkaldt til din første jordemoderkonsultation. Klik dig videre til konsultationsstederne.
  • Svangreambulatoriet: Du får tilsendt en tid. Hvis du ikke har modtaget en tid ca. 2 uger efter dit første lægebesøg, er du velkommen til at kontakte Svangresekretariatet på telefonnummer 7918 2744 i tidsrummet 8.00 – 14.00.
  • Svangreafdelingen ved igangsættelse af fødslen: Du bestiller selv tid efter aftale med din jordemoder ved sidste besøg.

 


Siden er sidst opdateret 2-3-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk