Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Opsamling af døgnurin

Formål
At måle døgnproduktionen af urin samt udskillelsen af et eller flere stoffer i urinen.


Fremgangsmåde
For at måle nyrernes nøjagtige urinudskillelse i et døgn, er det vigtigt, at overholde følgende:

  • Vandet lades på toilettet, og det nøjagtige klokkeslæt noteres.
  • I de næste 24 timer skal urinen lades i den udleverede dunk eller du kan låne et bækken, og urinen skal så straks hældes i dunken.
  • 24 timer senere på nøjagtig samme klokkeslæt lades vandet i dunken (uanset om du føler trang dertil eller ej).
  • Opsamlingen er slut, urinen afleveres som aftalt.

Under opsamlingen skal urinen stå køligt, men frostfrit.


Bemærkninger
Medicin må af og til ikke indtages under opsamlingen, dette aftales med lægen.

Dagen før og under urinopsamlingen er der visse forholdsregler at tage:

  • Ønskes urinen undersøgt for katekolaminer, herunder adrenalin og noradrenalin, bør man undgå indtagelse af bananer, ananas, valnødder og kaffe.
  • Ønskes urinen undersøgt for 5-hydroxyindotylacetat bør man undgå ananas, avokado, banan, skimmelost, kiwifrugt, blommer, chokolade, tomater, valnødder, grøntsager samt al vin og spiritus.

Aftal med sygeplejersken, hvilken af undersøgelserne der er gældende for dig.


Svar
Svaret på undersøgelsen aftales på undersøgelsesdagen.


Med venlig hilsen

Personalet
Medicinsk Område, Grindsted
 

Logo


Siden er sidst opdateret 6-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk