Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Blokadebehandling omkring et led

Du har fået en blokade - en indsprøjtning omkring dit led.


Formål

  • Mindske dine smerter og irritation i leddet
  • Finde ud af hvor smerterne kommer fra
     

Blokaden indeholder en blanding af to slags medicin

  • Marcain/Lidokain = smertestillende lokalbedøvelse
  • Depromedrol = binyrebarkhormon i depotform
     

Virkning

  • Lokalbedøvelsen kan virke 4 -6 timer
  • Binyrebarkhormonet giver af og til i løbet af det næste døgn en reaktion i leddet. Det føles som opblussen af smerter og irritation i leddet. Derefter indtræder virkningen gradvist de næste dage og kan holde sig i 4-6 uger, i bedste fald fjerne symptomerne
     

Bivirkninger

  • Indsprøjtningen har normalt ingen bivirkninger
  • Størstedelen af medicinens indhold fordeles omkring leddet og påvirker sjældent den øvrige del af kroppen
  • Har du sukkersyge kan blodsukkeret påvirkes
     

Som en yderst sjælden komplikation kan ses betændelse omkring indstiksstedet.  

 

Vær opmærksom på betændelse
Hvis der opstår betændelse, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.
 

Tegn på betændelse:

  • Rødme omkring såret
  • Feber
  • Udtalt hævelse
  • Tiltagende smerter/ømhed
     

Spørg, hvis du er i tvivl
Kontakt Ortopædkirurgisk Afdeling.


Med venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus


Send sikker e-mail til Ortopædkirurgisk Afdeling via borger.dk.
Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

Logo


Siden er sidst opdateret 15-11-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk