Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Nyt korsbånd (ACL)

Indhold
Hvad er korsbåndsskade?
| Sådan forbereder du dig til operation | Faste | Hvordan forholder jeg mig efter operationen? | Sygemelding | Kontrol

Hvad er korsbåndsskade (ACL)?

Læs mere om korsbåndsskade og symptomer.

Sådan forbereder du dig til operation

På operationsdagen
Du møder fastende og kommer hjem samme dag, som du bliver opereret.

  • Du må ikke have sår, bumser, rifter eller myggestik i og omkring operationsområdet. Er du i tvivl, så kontakt os.
  • Lægen informerer dig om operationen, og du får mulighed for at stille spørgsmål.
     

Faste
Du skal møde fastende på operationsdagen. Overholdes fastereglerne ikke, kan du ikke bedøves og opereres.
Læs mere om Fasteregler.

Bad før operation
Læs mere om Bad før operation.


Bedøvelse
Læs mere om Før du skal bedøves.

Rygning
For at fremme sårhelingen og minimere risiko for komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge 6 uger før din operation og vedholder rygestoppet efter operationen.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
Rygning og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres.

Find rygestop i din kommune.
 

Vi gør opmærksom på, at Sydvestjysk Sygehus er røgfrit. Har du behov for at ryge, har sygehuset en rygepavillon.

Alkohol
Hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen, råder vi dig til at stoppe helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation. 

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
Alkohol og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres.

 

Hvordan forholder jeg mig efter operationen?
 

Smertestillende medicin
Efter en operation kan du ofte have behov for smertestillende medicin. Vi anbefaler, at du sørger for at købe håndkøbsmedicin som for eksempel Pinex, Panodil eller Pamol til når du udskrives. Husk at læse indlæggelsessedlen.

Nogle patienter har brug for stærkere medicin, hvis det er tilfældet, vil du få besked, når du er indlagt.

Med god smertelindring kan eventuel genoptræning hurtigere begynde.

Vær opmærksom på betændelse
Tegn på betændelse:

  • Feber
  • Flere smerter
  • Mere rødme, varme, hævelse af knæet
  • Såret siver meget.
     

Hævelse

  • Du skal holde benet højt for at mindske smerterne.
  • Du kan lægge is, for eksempel en pose frosne ærter pakket ind i et klæde, på knæet 10-20 minutter flere gange dagligt. Det virker smertestillende.
     

Trådfjernelse
Du får besked, om dine tråde skal fjernes hos egen læge eller opløser sig selv.

Bad

  • Du må tage brusebad 48 timer efter operationen.
  • Du må ikke bade i badekar eller gå i svømmehal, før trådene er fjernet eller opløst og såret er helet.
     

Plaster
Det kan bløde/sive fra såret. Hvis sugefeltet på plastreret er fyldt op, skal du skifte det. Plasteret må sidde på op til 5 dage. Det kan tåle brusebad.
 

Sygemelding
Sygemelding afhænger af dit arbejde og rådgives individuelt af den læge, der har opereret dig.

Transport

Træning

  • Du må ikke gå for meget det første døgn.
  • Når du sidder eller ligger skal du holde benet højt.
  • Vip med fodleddet. Det mindsker hævelsen.
  • Du skal bevæge dit knæ igennem flere gange om dagen, også når du ligger ned.
  • Du må ikke sidde på hug de første 4 uger.
  • Efter 14 dage skal du kunne bøje dit knæ helt og strække det helt ud.
     

Du skal starte med at lave øvelser dagen efter operationen.
Du finder øvelserne her.


Sport
Dit nye korsbånd er først helet op efter 5-6 måneder
Derfor må du IKKE

  • cykle på motionscykel før der er gået 2-3 uger.
  • løbe og svømme før der er gået 2-3 måneder.
  • dyrke kontaktsport, for eksempel fodbold og håndbold før der er gået 6-8 måneder
     

Forsikring
En korsbåndskade kan være invaliderende. Du skal derfor kontakte din private ulykkeforsikring for at melde din skade.

Kontrol

  • Du skal komme til kontrol i fysioterapien i Esbjerg 2-4 dage efter, du er blevet opereret. Du får en tid med hjem.
  • Der bliver set på dit sår.
  • Der bliver lagt en plan for din genoptræning.
  • Efter 4 og 12 måneder skal du komme til kontrol hos den læge, der har opereret dig. Du får tilsendt en tid.
     

Spørg, hvis du er i tvivl
Kontakt Ortopædkirurgisk Afdeling.

Med venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus
 

Send sikker e-mail til Ortopædkirurgisk Afdeling via borger.dk.
Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

Logo


Siden er sidst opdateret 15-7-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk