Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Behandlingsområder

Herunder findes en oversigt over de mest typiske behandlingsområder i Neurologisk Afdeling:

 

ALS | Alzheimers sygdom | Apopleksi | Epilepsi 
Hovedpine | Nervebetændelse (Polyneuropati) | Parkinson 
Sklerose | Tumor cerebri

 

ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose)
ALS er en sygdom, hvor nervecellerne i den forreste del af rygmarven langsomt går til grunde. Disse celler styrer musklernes bevægelser, og det er derfor musklerne der påvirkes ved ALS.

Sygdommen kan vise sig ved både spastiske lammelser og slappe lammelser forskellige steder i den tværstribede muskulatur.

Hos ca. 75 % af patienterne debuterer sygdommen med symptomer i en ekstremitet, hvilket kaldes spinal ALS. Hos ca. 25 % af patienterne debuterer sygdommen med bulbære symptomer, dvs. påvirkning af tale- eller synkefunktionen.

Sygdommen er progredierende og medfører tiltagende lammelser. De patienter, der ikke kommer i respirator, har en gennemsnitlig levetid på ca. 3 år efter at diagnosen er stillet.

Patienter, der debuterer med bulbære symptomer, har en dårligere prognose end patienter, der debuterer med symptomer fra ekstremiteterne.

Hos ca. 4 % ophører sygdomsprogressionen og herefter bliver sygdommen ikke værre. Disse patienter har en væsentligt bedre prognose end andre patienter med ALS.

Mand/kvinde ratio af sygdomsramte er 1,4/1. Sygdommen debuterer oftest omkring 50 - 65 års alderen. I Danmark er der knap 300 patienter med ALS. Der kommer ca. 70 nye patienter med ALS om året i Danmark. Ca. 1/3 af ALS ramte bliver demente og ca. 1/3 udvikler personlighedsændring.


Undersøgelse, diagnose og behandling
Nydiagnosticerede patienter med ALS og personer med begrundet mistanke herom i optageområdet for Sydvestjysk Sygehus bliver henvist til yderligere udredning på Neurologisk Afdeling, Vejle Sygehus (Sygehus Lillebælt).

Med virkning fra d. 1. juli 2012 overgår alle patienter med ALS i optageområdet for Sydvestjysk Sygehus til behandling på Neurologisk Afdeling, Vejle Sygehus (Sygehus Lillebælt).

- Vil du vide mere:
Sundhed.dk - Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS)


Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er en tilstand, hvor der sker forandringer i hjernen, som resulterer i svigtende hjernefunktion og demens. Det viser sig fortrinsvis ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.

Alzheimers sygdom kommer oftest snigende over måneder og halve år, og i begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Alzheimers sygdom rammer fortrinsvis ældre, men yngre kan også rammes.

- Vil du vide mere:
Sundhed.dk - Alzheimers sygdom


Apopleksi
Apopleksi er en fælles betegnelse for blodprop (trombose) i hjernen eller blødning (hæmorrhagi) hjernen. Det danske ord for apopleksi er slagtilfælde.


Blodprop i hjernen
En blodprop kan opstå i et af hjernens egne blodkar, men kan også dannes et andet sted i kroppen (hjertet eller de store halskar) og føres med blodet til hjernen, hvor den sætter sig fast.
En blodprop medfører, at et område i hjernen ikke får ilt nok. Hvis blodforsyningen stopper i flere minutter vil hjernecellerne i området dø, og deres funktioner forsvinder. Hvis iltforsyningen hurtigt genoprettes, kan cellerne overleve og funktionerne vil vende tilbage.


Hjerneblødning
Hvis et blodkar i hjernen brister, medfører det en større eller mindre blødning. Blodet trænger ud i hjernevævet, hvorved funktionen i de omkring liggende hjerneceller nedsættes.


Symptomer
Symptomerne ved apopleksi opstår pludseligt og uventet. De kan f.eks. være:
• Halvsidig lammelse
• Skævhed af munden
• Ændret følesans i den ene side af kroppen
• Taleforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Bevidsthedsændring

Symptomerne kan optræde enkeltvis eller i forskellige kombinationer og sværhedsgrader. Det afhænger af skadens omfang samt hvor i hjernen, den er opstået.


Forbigående symptomer (TCI)
Nogle mennesker har kun symptomer i få minutter eller få timer. Dette kaldes transitorisk cerebral iskæmi (forkortet TCI), som betyder forbigående iltmangel til et område af hjernen.
Symptomerne er som ovenstående, men forsvinder ingen indenfor 24 timer.


Indlæggelse
Formålet med indlæggelsen er at få stillet en korrekt diagnose, få nødvendig akut behandling, hurtig opstart af genoptræning samt indledning af forebyggende behandling.

Patienter indlægges på Akut Medicinsk Modtageafsnit. Her modtages patienten af specialuddannet personale, og tilses umiddelbart efter ankomsten af en læge, som foretager en neurologisk undersøgelse.

I forbindelse med indlæggelsen bliver der lagt et program for, hvilke undersøgelser der skal foretages, og hvilken behandling der skal iværksættes. Flere patienter flyttes efterfølgende til Neurologisk Afdeling.


Undersøgelser
Blodprøver:
Patienten vil få taget en række blodprøver for at sikre, at tilstanden ikke er opstået som følge af en anden sygdom.

Undersøgelse af hjertet:
Hjerterytmen vil blive undersøgt ved hjertekardiogram (EKG), og i visse tilfælde foretages en røntgenundersøgelse af lunger og hjerte. Visse hjertesygdomme kan nemlig være årsagen til kredsløbsforstyrrelser i hjernen.

Skanninger:
En CT-skanning af hjernen kan afgøre, om der er tale om en blodprop eller en blødning. Denne viden er afgørende for lægens valg af behandling.

Nogle gange foretages der også en MR-skanning, som er en undersøgelse, hvor man benytter magnetfelter til at skabe et billede af hjernens væv og blodårer.

Ultralydsundersøgelser:
Hvis der er mistanke om, at det er en forkalkning eller forsnævring af blodåren, der er årsag til blodproppen, undersøges halsens pulsårer med ultralyd. Hvis lægen skønner, at en hjertesygdom er årsagen, foretages også en ultralydsundersøgelse af patientens hjerte.


Udskrivelse
Inden udskrivelsen fra Neurologisk Afdeling vil personalet sammen med patienten og dennes pårørende vurdere behovet for hjælp derhjemme. Dette kan for eksempel være støtte til at vende tilbage til jobbet. Det kan også være i form af hjemmebesøg, hvor fysio- og ergoterapeuter sammen med patienten og de pårørende mødes med repræsentanter fra kommunen for at se på, om der er behov for ændringer i boligen, hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske eller lignende.


Rehabilitering
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med specialiseret genoptræning i en kortere eller længere periode. Dette foregår på vores neurorehabiliterings afdeling – Neurorehabiliteringen, Sydvestjysk Sygehus Grindsted. Her varetages genoptræning og neurologisk rehabilitering af voksne.


- Vil du vide mere:
Sydvestjysk Sygehus – Patientforløb for apopleksi

Sundhed.dk - Apopleksi, blodprop eller blødning i hjernen

Patientforeningen Hjernesagen

Hjerneskadeforeningen
 


Epilepsi
Epilepsi er en lidelse, der viser sig ved pludselige, gentagne anfaldsfornemmelser.

Anfald
Anfaldene udløses af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen. Anfaldene opleves forskelligt fra person til person. En person kan godt have flere slags anfald.

Epileptiske anfald kan opdeles i to hovedgrupper: Den største gruppe er fokale anfald, hvor et begrænset område af hjerne er involveret i anfaldet. Den anden er komplekse generaliserede anfald, hvor hele hjernen er involveret. Det er komplekse anfald, der kan give de krampeanfald, som mange forbinder med epilepsi.

Læs mere om fokale anfald

Læs mere om generaliserede anfald

Undersøgelser og diagnosticering
Diagnosen stilles ud fra en omfattende beskrivelse af sygehistorien, samt patienten eller de pårørendes beskrivelse af anfaldene.

Det kan suppleres med forskellige undersøgelser, fx EEG


Ikke-epileptiske anfald
Nogle anfald kan ligne epilepsianfald uden at være det. Dette er for eksempel feberkramper. Feberkramper opstår hvis kropstemperaturen stiger brat og hurtigt. Det kan den eksempelvis gøre i forbindelse med de infektioner, som børn får under opvæksten - særligt luftvejsinfektioner og børnesygdomme. Børn med ukomplicerede feberkramper har ikke større tendens til at få epilepsi som voksne end andre.
Læs mere om feberkramper

- Vil du vide mere:
Sundhed.dk - Epilepsi


Hovedpine
Hovedpine er smerter i hovedet og den øverste del af nakken. Hovedpine findes i flere forskellige former og sværhedsgrader.

Hovedpine kan være en sygdom i sig selv eller symptom på en anden sygdom. I meget sjældne tilfælde er hovedpine symptom på en alvorlig underliggende sygdom som eksempelvis hjernetumor, blødning eller blodprop i hjernen (se apopleksi) og hjernehindebetændelse.


Migræne
Migræne er et slemt og voldsom anfald af hovedpine, som varer fra 4 timer op til 3 dage. Ofte dunker smerterne i den ene side af hovedet, og dette kan følges af både opkastninger samt overfølsomhed overfor lys og lyde. Smerterne ved migræne forværres ofte ved fysisk aktivitet.

Mange personer med migræne kan opleve, at forskellige føde- og drikkevarer kan fremkalde deres anfald. Dette er eksempelvis ost, lakrids, chokolade og rødvin. Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation. De provokerende faktorer varierer fra patient til patient, og kan endvidere variere fra dag til dag hos den enkelte. 


Spændingshovedpine
Spændingshovedpine føles presserende eller strammende i begge sider af hovedet. Smerten er mild til moderat, og bliver som regel ikke forværret ved fysisk aktivitet.


Hortons hovedpine (klyngehovedpine)
Hortons hovedpine kaldes også for klyngehovedpine. Det er en meget smertefuld og relativt sjælden form for hovedpine.

Anfaldene består af voldsomme smerter og jag bag og omkring det ene øje. Smerterne forekommer som regel altid i den samme side. Smerteanfaldene bliver oftest på samme side som smerterne ledsaget af tårer fra øjet, næseflod, tilstoppet næse samt rødme og hævelse af øjet.

Anfaldende varer fra ½-3 timer, og kan gentage sig flere gange i løbet af et døgn. Hos mange patienter optræder anfaldene om natten, oftest et par timer efter, at de er gået i seng. 

Hortons hovedpine rammer 5 gange så mange mænd som kvinder, og starter oftest i 20-40 års alderen, men kan dog også ses hos børn.

Nogle patienter vil opleve, at deres hovedpineanfald kommer flere gange dagligt i afgrænsede perioder af for eksempel af 1-3 måneders varighed. Der kan så gå flere måneder eller år før hovedpinen kommer igen. Andre patienter har en kronisk form for Hortons hovedpine.


Medicinfremkaldt hovedpine
Ved medicinfremkaldt hovedpine er det medicinen, der vedligeholder og forværrer hovedpinen.

Der er risiko for at udvikle medicinfremkaldt hovedpine, hvis man i minimum 3 sammenhængende måneder tager migrænemedicin eller morfinpræparater i 10 dage eller mere per måned eller hvis man tager almindelig smertestillende medicin i 15 dage eller mere per måned.


- Vil du vide mere:
Sundhed.dk - Hovedpine

Migrænikerforbundet

Hortonforeningen


Nervebetændelse (Polyneuropati)
Nervebetændelse er en gruppe af sygdomme, der rammer det perifere nervesystem. Det vil sige den del af nervesystemet, der ligger udenfor hjernen og rygmarven.

Betegnelsen betændelse kan være misvisende, da der ikke er tale om en egentlig betændelsestilstand, men nærmere en irritationstilstand. Karakteristisk er tab af følesans, muskelkraft og reflekser.

Nerveirritation opstår, når selve nervecellen eller dens udløbere beskadiges.
Selve nervecellen kan skades af polio- og herpesvirus samt iltmangel. Udløberne kan for eksempel beskadiges ved mekanisk traume (fx at det skæres over), diabetes (sukkersyge) og kronisk nyresvigt, samt af ukendt årsag.

Symptomer
Symptomerne udvikles ofte langsomt over flere år. De begynder oftest længst væk fra kroppens centrum, i fødderne.

Generelt ses følgende symptomer:
• Følesansen bliver dårlig, og det kan føles som om, at man går på vat. Først tabes vibrationssansen, derefter evnen til at skelne mellem spidst og stumpt og til sidst stillingssansen i leddene.
• Muskelkraften kan ligeledes nedsættes, og man kan se, at musklerne bliver mindre (atrofierer).
• Besvær med finmotorik som at skrive eller bruge værktøj. Dette kan både skyldes den nedsatte følesans og den nedsatte muskelkraft.
• Brændende, jagende smerter.


Diagnose
Undersøgelserne har til formål at afklare diagnosen samt den underliggende årsag til en eventuel nerveirritation.

Undersøgelserne vil typisk bestå af neurofysiologiske undersøgelser og blodprøver (direkte link til undersiden for Neurofysiologisk Ambulatorium).


Nervebetændelse og diabetes
Ved diabetes er der en klar sammenhæng mellem metabolisk kontrol og udvikling af nervebetændelse. Ved påvisning af diabetisk nervebetændelse vil den primære behandling blive rettet mod at opnå god metabolisk kontrol.


- Vil du vide mere:
Sundhed.dk - Nervebetændelse (polyneuropati)


Parkinson
Parkinsons sygdom er en kronisk sygdom, der rammer hjernen. Årsagen er endnu ikke kendt, men synes at være en kombination af både arvelige og miljømæssige faktorer.

De mest almindelige symptomer på Parkinsons sygdom er muskelstivhed, rysten af arme og ben, langsomme bevægelser og forstyrrede balancereflekser.

Symptomerne forværres med årene og kan variere meget fra person til person. Ikke alle patienter har samtlige symptomer, og symptomerne kan hos den enkelte desuden variere fra dag til dag.

Symptomerne vil ofte komme snigende og starte i den ene side af kroppen for derefter på et senere tidspunkt at inddrage begge sider.


Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen på baggrund af en klinisk neurologisk undersøgelse samt den enkelte patients sygehistorie. Hertil kan komme yderligere undersøgelser for at udelukke andre årsager.

Behandling
Parkinsons sygdom kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men den kan holdes nede i mange år med medicin.

For at bevare bedst mulig funktion bør patienten opretholde det højest mulige fysiske aktivitetsniveau i hverdagen. Det er vigtigt at få motion ved egen kraft og eventuelt regelmæssig træning ved fysio- og ergoterapeuter.

Denne patientgruppe har ret til vederlagsfri fysioterapi.


- Vil du vide mere:
Sundhed.dk - Parkinsons sygdom

Parkinsonforeningen


Sklerose (Multipel dissemineret sclerose)
Multipel sklerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet, dvs. synsnerverne, hjernen og rygmarven.

Ved multipel sclerose ses demyelinisering, det vil sige ødelæggelse af de isolerende skeder af myelin omkring nervefibrene, og tab af nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Dette medfører, at de elektriske impulser fra hjernen til forskellige dele af kroppen ledes langsommere eller slet ikke når frem.

Attakker
Sygdommen viser sig i form af attakker, som er sygdomsangreb, hvor den scleroseramte oplever symptomer som eksempelvis føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller hukommelses- og koncentrationsbesvær. Træthed ledsager stort set alle attakker.

Afhængigt af hvilke dele af centralnervesystemet der er berørt, er sygdommens forløb og symptomer forskellige fra person til person.

Nogle scleroseramte oplever kun enkelte attakker, og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække. På det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, er det umuligt at forudsige sygdomsforløbet.


Diagnose
Patienter med mistænkt sklerose bliver undersøgt af en læge, som spørger til sygehistorien samt foretager lægelig undersøgelse. Herefter kan der være behov for yderligere undersøgelser i form af skanning af hjernen, undersøgelse af rygmarvsvæsken samt synsprøver. Derefter sammenfatter lægen sygehistorie, sin lægeundersøgelse samt de yderligere foretagne undersøgelser med henblik på at vurdere, om der er tale om dissemineret sklerose.

For flere oplysninger om udredningen findes på SVS Infonettet


Skleroseklinikken
Skleroseklinikken er et specielt afsnit i Neurologisk Ambulatorium.

Alle der har sklerose eller hvor der er mistanke herom, kan blive henvist via egen læge til undersøgelse, behandling og kontrol.

Læs mere om Skleroseklinikken


- Vil du vide mere:
Sundhed.dk - Multipel sklerose

Scleroseforeningen

Scleroseforeningen - Fakta om sclerose

Scleroseforeningen - Ung med sclerose


Tumor cerebri (Kræft i hjernen)
Årsagen til hjernesvulster er ofte ukendt. Symptomerne på en hjernesvulst afhænger af, hvor i hjernen svulsten sidder, svulstens størrelse, samt hvor hurtigt den vokser.

Hjernen er opdelt i to hjernehalvdele og består af centre, der alle har forskellige opgaver. Synscenteret styrer eksempelvis synet, og sidder svulsten i nærheden af dette center, vil det være synet, der påvirkes.

Eftersom at hver hjernehalvdel styrer den modsatte del af kroppen, vil nogle af symptomerne oftest kun vise sig i den ene side af kroppen. Symptomerne opstår på grund af vævsskade og/eller af tryk på hjernen.

• De hyppigste symptomer er krampeanfald (epileptisk anfald), hukommelsesbesvær og ændringer i personligheden, lammelser og føleforstyrrelser; sjældent hovedpine.

Læs mere om symptomer på hjernesvulster


Hjernemetastaser
Primær kræft i hjernen og hjernemetastaser er ikke det samme. Primær kræft i hjernen/hjernesvulster er kræft, der er opstået i selve hjernen.
Kræft, der har spredt sig til hjernen fra en anden kræftsygdom, kaldes hjernemetastaser.

Læs mere om hjernemetastaser


- Vil du vide mere:
Kræftens Bekæmpelse (Cancer.dk) - Hjernetumorer
Sundhed.dk - Hjernesvulst


Siden er sidst opdateret 5-2-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk