Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Behandlingsområder

I Reumatologisk Afsnit varetager vi forskellige reumatologiske inflammatoriske ledsygdomme samt bindevævslidelser.

Reumatoid artrit (Leddegigt)
Er en kronisk sygdom, karakteriseret ved ledbetændelse (inflammation) oftest i hænder og/eller fødder samt almene symptomer, som feber og træthed. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse af en speciallæge i reumatologi samt understøttes af blodprøver, radiologisk undersøgelse, UL-scanning og eventuel MR-scanning. Behandling er en specialist opgave.

Psoriasis artrit
Psoriasisgigt er en kronisk gigtlidelse der kan ramme psoriasispatienter. Sygdommen har en række træk tilfælles med leddegigt og Becterew sygdom.. Sygdommen er én af de kendte såkaldt seronegative spondylartropatier. Sygdommen kan ramme såvel enkelte led som mange led. Sygdommen kan ramme med forskellig sværhedsgrad, og kan derfor også være mere eller mindre invaliderende for den der er ramt af sygdommen. Diagnosen stilles ved specialister i gigtsygdom som varetager medicinsk behandling af ledsygdommen.

Morbus Bechterew (Gigt i ryggen)
Morbus Bechterew er en gigtsygdom, der også går under betegnelsen rygsøjlegigt. Sygdommen angriber først og fremmest ryggen og leddene mellem korsbenet og hofteben. Morbus Bechterew skyldes en form for betændelse, kaldet inflammation, der dog ikke forårsages af bakterier.
Diagnosen stilles med en klinisk og radiologisk undersøgelse. Diagnose og behandling er en specialist opgave.

SLE (Systemisk lupus)
Systemisk lupus erythematosus (SLE) er en kronisk autoimmun sygdom, der kan påvirke forskellige organer i kroppen, specielt hud, led, blod og nyrerne. SLE er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at den kan vare i lang tid. Autoimmun betyder, at det er en sygdom i immunsystemet som i stedet for at beskytte kroppen mod bakterier og virus angriber patientens eget væv.
Diagnosen ved SLE stilles ved en kombination af symptomer, objektive fund og undersøgelsesresultater efter at andre sygdomme er udelukket.
Diagnose og behandling er en specialist opgave.

Sklerodermi
Sklerodermi er en sygdom, hvor kroppen producerer for meget bindevæv, der ophobes i huden og gør den fortykket, hård, stram og læderagtig. Der er 2 hovedformer for sklerodermi.
Lokaliseret sklerodermi, som kun angriber huden, og systemisk sklerodermi, hvor der er risiko for involvering af de indre organer. Sklerodermi er en inflammations sygdom (betændelsesagtig sygdom), men årsagen til inflammationen er endnu ikke kendt. Diagnose og behandling er en specialist opgave.

Vasculitis (Betændelse i blodkar)
Vasculitis betyder inflammation af blodkar. Vasculit sygdomme dækker over en stor gruppe af sygdomme. Primæ vasculitis betyder, at sygdommen først og fremmest sidder i blodkarrene. Vasculit sygdomme har navne og inddeles efter, hvilket blodkar der er involverede, og hvor meget organerne er påvirket. Diagnosen på vasculitis er sjælden nem og ligetil. Diagnose og behandling er en specialist opgave.


Siden er sidst opdateret 27-5-2014



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk