Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Behandlingsområder

Høreklinikken undersøger/behandler


Patienter (voksne og børn) med nedsat hørelse
Høreklinikken undersøger hovedsagelig patienter henvist fra læge eller speciallæge og andre sygehusafdelinger pga. nedsat hørelse.

Patienter med tinnitus, svimmelhed og andre øre-sygdomme
Egen læge, speciallæge eller andre afdelinger kan også henvise dig, hvis du har andre ørerelaterede sygdomme som f.eks. tinnitus, og syndromer med relation til hørelsen, f.eks. Down’s syndromDown's Syndrom er den hyppigste kromosomafvigelse hos mennesket og er den hyppigste årsag til mental retardering hos børn. Hvert år fødes knap 30 børn med Downs Syndrom i Danmark. Syndromet er opkaldt efter den engelske læge John Langdon Down. Han beskrev i 1866 meget præcist syndromet, som en kombination af mental retardering og en række fysiske misdannelser. Udtrykket mongolisme bruges stadig om syndromet, men da det fører tankerne hen på et helt folkeslag, foretrækkes i dag Downs Syndrom eller Trisomi 21 som betegnelse. .

Baby-screeninger
Neonatalafdelingen kan sende henvisning på for tidligt fødte børn. Jordemødre kan sende henvisning på børn født til termin, men hvor hørescreening ikke er lykkes, til hørescreening i Høreklinikken.

Specialundersøgelser
Vi foretager en række specialundersøgelser såsom Tinnitus, Morbus Meniére, ABR, ASSR, AABR, APD, Vestibulær-undersøgelser og hørescreening. Ønsker du at læse mere om de førnævnte undersøgelser, kan du klikke her "Specialundersøgelser"

Forundersøgelser/samtaler til CI(coclear-implant)-operation
Cochlear Implant er et elektronisk apparat (CI) der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder.
Læs også CI foreningens hjemmeside

 

Ydelser


Kontrol-høreprøver
Hvis det ikke er muligt at justere høreapparatet, så det bedrer din hørelse, kan man tage en høreprøve for at undersøge, om hørelsen har ændret sig.

Undersøgelser på Øre-næse-hals-patienter.
Det er muligt for Øre-næse-halsambulatoriet at booke høreprøver og vestibulærundersøgelser direkte i planen for Høreklinikken.

Kontrol-høreprøver på børn samt samtaler med læge og pædagog
Høreklinikken ser en del børn til kontrol-høreprøver - tidsintervallet er afhængig af lægens vurdering. Her bliver der foretaget en høreprøve og andre relevante undersøgelser, og der vil være en samtale med læge og børne-høre/talepædagog.

Justering af høreapparater
Ca. 4-6  uger efter tildeling af et høreapparat første gang tilbydes du en opfølgende kontrol.. Det er muligt, at der skal ændres i høreapparatsindstillinger.Der kan også være andre problemer, man skal forsøge at løse.
Hvis du skulle få brug for yderligere justering af høreapparatet på et senere tidspunkt, kan du ringe og bestille tid hos audiologiassistent.

Ørepropteknik
Når man er høreapparatsbruger og har støbte ørepropper, kan det med tiden ske, at de skal rettes/slibes til. Det kan også være, at der skal tages helt nye aftryk. Hvis man har problemer med øreproppen med tryk i øret, at proppen ikke sidder godt nok i øret, kan du ringe og bestille tid til øreproptekniker.

Reparationer af høreapparater og ørepropper
Audiologiassistenter og ørepropteknikere kan foretage småreparationer på høreapparater/ørepropper. Hvis det ikke er muligt at afhjælpe problemet, vil høreapparatet blive sendt til høreappatsfirmaet og siden sendt retur til dig.
Der kan også være behov for at få lavet en ny øreprop.

Siden er sidst opdateret 19-11-2013



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring