Dette er tekstversionen af Bristet akillessene med operation (øvelsesprogram)
Klik her for at komme til den grafiske version af Bristet akillessene med operation (øvelsesprogram)

Forside - Læs op - Sitemap


Bristet akillessene med operation (øvelsesprogram)


 

Download øvelsesprogram i pdf til print

DE FØRSTE 3 UGER

Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling. Din fod skal sidde i støvlen hele døgnet i 3 uger. Du må ikke støtte på foden.

 

Praktisk information

Hævelse


Smerter


Bad


Albuestokke


Betændelse (infektion)


Sygemelding


Kontrol


AMBULANT KONTROL EFTER 3 UGER


Genoptræning efter 3 uger
Hvis du kan udføre øvelserne uden problemer, skal du træne 5 gange dagligt.
Det er vigtigt at lave øvelse 1 og 2 for at øge/bevare bevægeligheden i foden.
Du skal lave øvelserne indenfor smertegrænsen - det må gerne stramme, men ikke give smerter.

 

 

Fodvip, akillessene, øvelse 1a
Fodvip, akillessene, øvelse 1b
 

 

Øvelse 1

Vip fodleddet op og ned så meget du kan inden for smertegrænsen.

 

Gentag øvelsen 25 gange.

Akillessene, øvelse 2b
Akillessene, øvelse 2b

 

Øvelse 2

Vip fodleddet fra side til side så meget du kan inden for smertegrænsen.

 

Gentag øvelsen 25 gange.

 

AMBULANT KONTROL EFTER 6 UGER

 

Genoptræning efter 6 uger

Senens styrke er langt fra normal endnu, og det er derfor vigtigt at træne, for at opnå næsten normal styrke i senen og du kan opnå dit tidligere aktivitetsniveau.
 

Du må gradvist genoptage aktiviteter, men det er vigtigt at lytte til kroppen.
Du kan forvente lette til moderate gener i form af ømhed og hævelse omkring senen op til 6-12 måneder efter skaden.

Hvis du kan udføre øvelserne uden problemer, kan du træne 3 gange dagligt.
Hvis du får smerter i din akillessene eller øget hævelse, skal du træne mindre.


OBS! 5-10% sprænger deres akillessene igen. Risikoen er størst den første måned, efter du er kommet ud af støvlen. Der for er det vigtigt, at du træner og undgår alle pludselige og kraftige belastninger af senen.

 

 

Akillessene, øvelse 3a
Akillessene, øvelse 3b
 

 

 

Øvelse 3

Udgangsposition: siddende

 

Træning:

Løft tæerne fri af gulvet, samtidig med at hælene er i gulvet.
Løft hælene fri af gulvet, kom op på tæerne.

 

Gentag øvelsen 10-15 gange.

Akillessene, øvelse 4a
Akillessene, øvelse 4a
 

 

 

Øvelse 4

Udgangsposition: Stående foran et bord eller en stol med ryggen i neutralstilling.

 

Træning: Spænd muskelkorsettet. Løft hælene fri af gulvet, kom op at stå på tæerne.

 

Sværhedsgraden øges ved et-bens stand.

 

Gentag øvelsen 10-15 gange.

Akillessene, øvelse 5a
Akillessene, øvelse 5b
 

 

 

Øvelse 5

Udgangsposition: Stå med det skadede ben på en skammel eller en trappe.

 

Træning: Før kroppen fremefter, så knæet bevæges ind over foden. Det må gerne stramme.

 

OBS! Du må ikke bøje mere, end du stadig kan se dine tåspidser.

 

Hold stillingen i 5 sekunder.

 

Gentag øvelsen 2 x 8 gange.

Akillessene, øvelse 6
 

 

 

Øvelse 6

Udgangsposition: Stå på det skadede ben med vægten fordelt på hele foden. Ryggen holdes i neutral stilling.

 

Træning: Hold balancen. Sigt mod at holde balancen i 30 sekunder.

 

Gentag øvelsen 3 gange.

 

OBS! Knæet på standbenet skal holdes strakt, men ikke overstrakt.

 

Sværhedsgraden øges ved at benytte blødt underlag.

Akillessene, øvelse 7b
Akillessene, øvelse 7b
 

 

 

Øvelse 7

Udgangsposition: Siddende eller langsiddende. Placer en elastik rundt om et bordben eller lignende og oversiden af den ene fod.

 

Træning: Bøj og stræk fodleddet. Elastikken skal yde modstand mod bevægelsen, når du bøjer fodleddet.

 

Gentag øvelsen 10-15 gange.

Bristet akillessene øvelse 8
Akillessene, øvelse 8b

 

 

Øvelse 8

Udgangsposition: Langsiddende.
OBS! Vinklen i fodleddet må ikke være mindre end 90 grader for at sikre, at der ikke kommer stræk på senen.

 

Træning: Placer en elastik under forfoden.

 

Spænd elastikken for at give modstand under bevægelsen.

Bøj og stræk forleddet. Elastikken skal yde modstand mod bevægelsen, når du strækker fodleddet.

 

Gentag øvelsen 10-15 gange.

 

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

 

Vigtige råd - når du har fået støvlen af!

 

Når du får støvlen af, er det normalt at foden og ankelleddet hæver op, og at du i løbet af dagen oplever træthed og smerter i akillessenen. Både hævelsen og smerterne har negativ effekt på din genoptræning, så det er vigtigt, at du følger nedenstående råd.

Gang

Du kan langsomt begynde at gå ture, når du har fået Walker-støvlen af. Vi anbefaler, at du går med begge albuestokke, indtil du kan gå uden at halte. Det er en god idé at bruge en sportssko med god støtte. Vi anbefaler også, at du bruger sko med hælkile hele tiden, både inde og ude, de første 3 måneder efter du har fået Walker-støvlen af.

 

Det er vigtigt, at du går så normalt som muligt, hvor du har fokus på at sætte hælen i først, og dernæst rulle over foden.

 

Trappegang

Du skal bruge almindelig trappegang opad, men nedad skal du tage ét trin af gangen med det opererede ben først.

 

Løb

Du må tidligst genoptage løbetræning efter 12 uger.

Når du kan gå 5 meter på tæerne - må du begynder at løbe op af trapper.

Når du kan lave 5 et-bens hælløft på hvert ben (som i øvelse 4 ved sværhedsgrad på ét ben) - må du begynde almindeligt løb lige ud uden retningsskift.

 

Cykling

Du kan cykle på kondicykel straks efter, du har fået Walker-støvlen af. Indtil 16 uger efter operationen, er det dog vigtigt, at du cykler med hæl/mellemfod på pedalen, så senen ikke overbelastes.
Af- og påstigning på det raske ben.

Du må begynde at cykle udendørs 8 uger efter operationen. Bakket terræn bør undgås i begyndelsen.

 

Svømning

Du kan begynde at svømme straks efter, du har fået Walker-støvlen af.

 

Sport

Efter 6 måneder kan du genoptage kontaktsport (fx håndbold og fodbold) eller andre former for sport med afsæt (fx tennis og badminton). Præcist hvornår, vil afhænge af dit aktivitetsniveau og evt. smerter i senen.

 

Bilkørsel

Er skaden sket på venstre ben, kan du tidligst køre bil igen 10 uger efter operationen. Har du skadet højre ben, kan du tidligst køre bil igen efter 12 uger.

 

Hvad må jeg ikke, når jeg har fået Walker-støvlen af?

Du skal undgå at strække senen for meget. Det betyder, at når du står op og bøjer i knæene, må du ikke bøje mere end at du stadig kan se dine tåspidser som vist på billedet. Det gælder de første 8 uger efter operationen.

 

Akillessene, knæ over tåspids
 
Akillessene, knæ over tåspids

 

Undgå at provokere smerter i akillessenen. Det er i orden, at du bliver øm i lægmusklen, men smerter i selve senen skal undgås.

 

Ved yderligere spørgsmål eller problemer inden den planlagte kontroltid, er du velkommen til at kontakte:

 

Ambulatoriet i Esbjerg på telefon nr. 7918 2126

Ambulatoriet i Grindsted på telefon nr. 7918 9230

Hverdage kl. 9.00-15.00

 

I tilfælde, hvor der opstår akutte problemer uden for ambulatoriets åbningstid, kan du kontakte Skadestuen, Esbjerg, på telefon nr. 7011 0707.

 

Har du spørgsmål vedrørende genoptræning, er du velkommen til at kontakte:

 

Terapiafdelingen i Esbjerg på telefon nr. 7918 2375

Hverdage kl. 8.00-15.00
 

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk