Dette er tekstversionen af Vejledning om hjertesvigt
Klik her for at komme til den grafiske version af Vejledning om hjertesvigt

Forside - Læs op - Sitemap


Vejledning om hjertesvigt


Hjertesvigtklinikken
Med denne patientinformation får du en kort introduktion til Hjertesvigtklinikken og det at have sygdommen hjertesvigt.

Ved Hjertemedicinsk Afdeling er der etableret en Hjertesvigtklinik, som er baseret på et tværfagligt samarbejde mellem tilknyttede specialiserede hjertesygeplejersker og hjertelæger.

Ved konsultation i Hjertesvigtklinikken bedes du medbringe medicinskema eller din medicin, hvis du ikke har et skema.
Har du en kontaktbog fra hjemmeplejen, bedes du også medbringe denne.
Du er naturligvis velkommen til at tage nærmeste pårørende med til konsultationen.


Hvad kan vi tilbyde?
Du er tilbudt opfølgning hos os, da du har fået påvist nedsat pumpefunktion af hjertet, det vil sige hjertesvigt.
Denne tilstand kan være forbundet med symptomer i form af åndenød, væskeophobning i kroppen og abnorm trætbarhed.
Ved trætbarhed er tærsklen for udmattelse lavere end tidligere.


Vi tilbyder


Målet er, at du lærer at håndtere hverdagen og sygdommen, så du opnår de bedst mulige betingelser for at leve med din sygdom.

Ved konsultation i Hjertesvigtklinikken vil vi tilstræbe, at du hver gang møder den samme læge og sygeplejerske.
Du vil ved første fremmøde i Hjertesvigtklinikken få udleveret den pågældende læge og sygeplejerskes visitkort.

Ved 1. eller 2. konsultation møder du en læge.
Til denne konsultation er afsat 30 min.
I samråd med dig, vil lægen lægge en plan for det videre behandlingsforløb og eventuelle supplerende undersøgelser.

Ved de efterfølgende planlagte konsultationer har vi afsat 20 min.
Ved en sygeplejerskekonsultation konfereres behandlingen med de tilknyttede læger ved behov, ligesom der i forløbet arrangeres lægekonsultationer ved behov.


Hvad er hjertesvigt?
Hjertesvigt, også kaldet hjerteinsufficiens, er en hyppig komplikation til flere former for hjertesygdom.

Årsager til hjertesvigt:


Når man lider af hjertesvigt betyder det, at hjertemusklen pumper mindre effektivt end under normale forhold.

Det vil sige, at transporten af blod rundt i kroppen bliver dårligere. Blodet kan ophobes i lungernes blodkar, som bliver overfyldte, hvilket medfører åndedrætsbesvær (væske i lungerne).

Der kan også ses udsiven af væske i andet væv, f. eks. benene, leveren og tarmene.

Den nedsatte pumpefunktion kan betyde, at der ikke bliver tilført nok ilt og næringsstoffer til kroppens celler. Dette kan medføre træthed, almen utilpashed og eventuelt svimmelhed.

Hos nogle patienter er hjertemusklen stivere end normalt. Det påvirker selve hjertefyldningen og betyder, at blodet har sværere ved at komme ind i hjertet.
Det stive hjerte kan sammenlignes med en hård og meget uelastisk ballon, som er svær at puste luft i, og som luften hurtigt løber ud af igen.

Hjertesvigt kan udvikles gradvist over uger, måneder, eventuelt år, men kan også opstå pludseligt i løbet af timer, blandt andet i forbindelse med 'blodprop' i hjertet.

Ved udvikling af hjertesvigt sker der en ikke hensigtsmæssig aktivering af visse kredsløbshormoner, der skader hjertemusklens funktion.


Symptomer på hjertesvigt
Er sædvanligvis et eller flere af følgende:


Undersøgelser ved hjertesvigt
For at kunne give den bedst mulige behandling, er det nødvendigt at finde årsagen og at vurdere sværhedsgraden af sygdommen.

Følgende undersøgelser udføres derfor i Hjertesvigtklinikken og i Hjertemedicinsk Afdeling:

Almindelig klinisk undersøgelse;


Forud for hver kontrol foretages oftest
Blodprøver specielt med henblik på at vurdere nyrefunktion og saltbalance.


Øvrige undersøgelser omfatter efter behov

Behandling af hjertesvigt
Behandling af hjertesvigt har til formål at afhjælpe dine symptomer og dermed øge din livskvalitet og dit daglige funktionsniveau.

Der findes en effektiv medicinsk behandling til hjertesvigt, som bremser sygdomsudviklingen.

For at bremse sygdomsudviklingen effektivt og få den største gevinst på hjertesvigtsymptomer tilstræbes at alle hjertesvigtpatienter når op på en bestemt dosis af medicin.

Man låser altså ikke medicinen fast, men forsøger at opnå den optimale dosis hos alle hjertesvigtpatienter.

Det typiske behandlingsforløb er karakteriseret ved, at man starter med en lille dosis medicin og doserne øges gradvist ved de efterfølgende kontroller.

Behandling af hjertesvigt går ud på at støtte/styrke hjertets pumpekraft samt at forbedre hjertets arbejdsvilkår. Ved udvikling af hjertesvigt sker der en ikke hensigtsmæssig aktivering af visse kredsløbshormoner, der skader hjertemusklens funktion. Denne aktivering bremses af den medicinske hjertesvigtbehandling.


Grundelementerne i den medicinske behandling

Hjerteaflastende medicin
ACE-hæmmere virker ved at nedsætte modstanden i de små pulsårer.
Dette gør at hjertet arbejder mod en mindre modstand.
Resultatet er en aflastning af hjertet og medfører mindre åndenød.
Samtidig dæmpes den ikke hensigtsmæssige aktivering af kredsløbshormoner, hvorved hjertet beskyttes og tendensen til væskeophobning i kroppen mindskes.

Enkelte patienter tåler ikke ACE-hæmmere. Disse patienter kan ofte gives såkaldte angiotensin-ll-antagonister, hvis virkning svarer til ACE-hæmmere.

Som supplerende behandling gives eventuelt tablet spironolakton.  


Hjertebeskyttende medicin
Betablokkere: Når hjertet svigter og ikke pumper effektivt reagerer kroppen ved at 'piske' på hjertet - det vil sige ved at sætte pulsen op.
Det får på kort sigt hjertet til at pumpe kraftigere, men belaster og udmatter hjertet på længere sigt.

Ved behandling med betablokker nedsættes pulsen, og hjertet får bedre arbejdsbetingelser.
Efter måneders behandling vil det øge dit funktionsniveau og din udholdenhed ved fysisk aktivitet.
Behandlingen beskytter også mod eventuelle rytmeforstyrrelser og brystsmerter ved åreforkalkningssygdom.

Hvis man sætter for hurtigt ind med behandling med betablokkere eller øger dosis for hurtigt, vil man kunne opleve en midlertidig forværring af hjertesvigtsymptomer, da kroppen skal aflastes gradvis for det stress, den er udsat for.
Typisk drejer det sig om forbigående træthed og tendens til væskeophobning, der kan fjernes med vanddrivende behandling.

Gennemførsel af behandlingen individualiseres og kan kræve lidt tålmodighed fra både patient og behandlers side. Det er dog vigtigt at pointere, at for en stor del af patienterne går det nemt med medicineringen.


Vanddrivende medicin
I perioder vil de fleste patienter have tendens til væskeophobning i kroppen og vil have glæde af vanddrivende medicin.

Den vanddrivende medicin virker ved, at vandudskillesen gennem nyrerne øges.
Princippet består i, at medicinen får nyrerne til at udskille mere salt (natrium) og så følger vandet med ud. Ved denne behandling tabes samtidig et andet salt (kalium). Ofte vil den vanddrivende behandling skulle suppleres med et kaliumtilskud.

Behovet for vanddrivende behandling kan registreres simpelt ud fra sværhedsgraden af din åndenød og din vægt.
En stor vægtøgning (1kg) fra dag til dag over flere dage er udtryk for væskeophobning i kroppen og behov for vanddrivende behandling.
Når vægten er tilbage på det normale niveau, er det tid at regulere den vanddrivende medicin igen.


Supplerende behandling


At leve med hjertesvigt

Sygdomskontrol
For at sikre at behandlingen er bedst mulig, er der behov for løbende kontrol enten i Hjertesvigtklinikken eller hos egen læge.

Der er også behov for løbende blodprøvekontrol, specielt i forbindelse med medicinjustering eller  andre forhold, der påvirker væskebalancen.

Det er vigtigt, at medicinen tages fast, og at du ikke ændrer den uden at have aftalt det med fagpersonale.
Hvis du er bekymret for medicinbivirkninger, er det vigtigt, at du tager det op til konsultationerne.
Det er vigtigt, at du selv forholder dig til din sygdom og tager ansvar for din livsstil.


Fysisk aktivitet og belastning
Det er almindeligt ved hjertesvigt, at man hurtigere bliver træt og mat i forbindelse med og efter fysisk aktivitet.

Dine kræfter kan være begrænsede, og i nogle tilfælde kan du være nødt til at acceptere en mindre fysisk krævende tilværelse.
Du må derfor gå gradvist til værks med motion. Start f.eks. med små spadsereture.

Motion kan øge dit velbefindende og på sigt mindske dine hjertesvigtsymptomer.
Ud over at gøre dig mere robust vil regelmæssig træning også bidrage til at styrke hjertefunktionen.
Gennem Hjertesvigtklinikken kan vi henvise dig til et træningsforløb med andre patienter og træningsvejledning.
Træningen afvikles i sygehusets regi. Vi vil kraftigt opfordre dig til at deltage i dette.

I det daglige er det vigtigt, at du er lydhør over for dig selv.
På dage hvor du føler du kan mindre, er du nødt til at tage hensyn til dette.

Du kan fortsætte med dit seksualliv.
Belastningen for hjertet er ikke større end trappegang.


Søvn og hvile
Hvile er godt for dit velbefindende. Tag derfor et hvil eller flere i løbet af dagen. Det er vigtigt at nattesøvnen er god.
Hvis du er generet af åndenød og hoste, når du ligger ned, trods bedst mulig behandling, kan det ofte afhjælpes med flere hovedpuder eller forhøjet hovedgærde.


Psykisk
Det er normalt at reagere med nedtrykthed på en fysisk sygdom.
At dele dine tanker og følelser med andre kan hjælpe, så sørg for at tale med nogen om det, hvis du er nedtrykt.

Hvis du ikke har det bedre efter nogen tid, men derimod føler dig deprimeret, vil vi anbefale dig at tage kontakt til din praktiserende læge.

Tab ikke modet, fordi du har hjertesvigt. Du kan leve længe med et hjerte, der har nedsat pumpefunktion, hvis du passer på det.


Tobak
Forsøg at holde op med at ryge.
Tobaksrygning belaster dit hjerte.
Kulilten fra tobakken stjæler ilten fra blodbanen og øger dermed hjertets arbejde og iltbehov.

Tobakken øger samtidig risikoen for åreforkalkning, som kan medføre yderlige hjertesvigt.
Nikotinplastre, tyggegummi eller en røgfri cigaret kan være en hjælp i starten.
Det allervigtigste er dog din egen motivation.


Mad og drikke
Overvægt belaster hjertet yderligere.
Hvis du er overvægtig og ønsker at tabe dig, kan du få råd og vejledning af en diætist.
Vi anbefaler dig at spise fedtfattigt og at øge indtaget af grøntsager og frugt.

Nogle hjertesvigtpatienter har det modsatte problem: ringe appetit og problemer med at holde vægten.
Her er det vigtigt med energitæt kost. Eventuelt kan en proteinholdig drik være gavnlig.
Det kan ofte hjælpe at indtage små, men hyppige måltider.
Diætistvejledning kan være relevant for dig, der har disse problemer.

Du bør være opmærksom på, hvor meget du salter maden og være mådeholdende med det. Det er i nogen grad en vanesag.

Alkohol i moderate/større mængder kan være med til at give en skæv saltbalance, du kan blive utilpas af det.

Alkohol i større mængder kan i nogle tilfælde være en årsag til hjertesvigt. Hvis dette er tilfældet, bør du helt undgå alkohol.


Vaccinationer
Vi anbefaler dig at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vaccinationer.
Vaccinationer foregår ikke i Hjertesvigtklinikken.


Rejser
Der gælder forskellige regler ved sygdom og rejseaktivitet.
Sørg for at få styr på din forsikring inden en rejse. Du er velkommen til at spørge os til råds.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en folder om dækning af udgifter til sygdom ved rejser til udlandet. Den finder du her


Hvornår skal du henvende dig
Det er vigtigt at 'lytte til din egen krop' og derved være opmærksom på begyndende forandringer.

Det drejer sig om følgende:


Hvis du oplever dette anbefaler vi dig at kontakte Hjertesvigtklinikken i telefontiden.

Uden for åbningstid anbefaler vi dig at kontakte egen læge eller vagtlæge, hvis du føler, du har det så skidt, at det ikke kan vente til næste dag.

Du kan føre en vis kontrol med væskeophobningen ved at veje dig 3-4 gange ugentligt. Nogle patienter har en god rytme og oplever en tryghed ved daglig vejning. En vægtøgning udviklet over få dage med en øgning på 1-2 kg pr. dag er udtryk for væskeophobning, som kræver justering af din behandling. Hvis justeringen sker i tide kan man ofte undgå en indlæggelse. Hvis du har meget hævede ben, vil det dog ofte være nødvendigt med vanddrivende behandling som en indsprøjtning.

Hvis du får diarré, der varer mere end en dag, vil du ofte komme i væskeunderskud. I denne situation vil det ofte være nødvendigt at give ekstra væske og eventuelt kortvarigt at holde pause med ACE-hæmmere.

 

Hjertesvigtklinikken kan kontaktes på telefon 79 18 31 11. 



Hvad skal du undgå at henvende dig med i Hjertesvigtklinikken


Ønsker du yderligere information?
Du er altid velkommen til at stille spørgsmål om hjertesvigt og om dine sygdomsovervejelser ved de ambulante kontroller.

Du kan læse mere om hjertesvigt på Sundhed.dk 

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk