Dette er tekstversionen af Røde Kors patientstøtter
Klik her for at komme til den grafiske version af Røde Kors patientstøtter

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Røde Kors patientstøtter


Nedennævnte informationer er vigtige for dig, der ønsker at være Røde Kors patientstøtte.

Tavshedspligt.
Der er tavshedspligt for alle informationer, du hører eller kommer til at overhøre, mens du er på sygehuset som patientstøtte.

Hvad kan du som patientstøtte gøre?
Du kan være en at snakke med, en der lytter eller læser højt.
Du kan måske også være en makker til et spil kort eller en at gå tur med.

Sygdom.
Hvis du får sår eller eksem på hænder og arme, har diarré, er forkølet, hoster eller har mundsår, må du normalt ikke møde op som patientstøtte – spørg plejepersonalet.

Hygiejne.
Bakterier og virus spredes hurtigt via hænderne og kan dermed være årsag til infektioner.
På sygehuset, hvor der er mange syge mennesker, er det vigtigt at forebygge smitte.
Derfor må du ikke bære håndsmykker, have lange ærmer eller sidde i sengene.

Isolation.
Visse patienter kan være isolerede - følg sygeplejepersonalets anvisninger.

Hvornår skal du udføre håndhygiejne?
• Før og efter hver patientkontakt
• Før eventuelle måltider også en kop kaffe
• Før og efter berøring af sår, bumser og eksem
• Efter du har pudset næse
• Efter toiletbesøg

Herunder er der vist, hvordan du skal udføre korrekt håndhygiejne.

Håndhygiejne

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk