Dette er tekstversionen af FEES (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen)
Klik her for at komme til den grafiske version af FEES (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen)

Forside - Læs op - Sitemap


FEES (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen)


Forstyrrelse af synkefunktionen (dysfagi)
Dysfagi kan vise sig som vanskeligheder med at spise, drikke og synke. Du kan have følelsen af at få noget i den ”gale" hals, og hoste i forbindelse med indtagelse af mad og væske. Dysfagi kan også forekomme, selvom det kun er spyt, du skal synke. Symptomerne kan være forårsaget af lammelse eller nedsat følesans i mund og svælg. Dysfagi kan opstå som symptom ved flere neurologiske sygdomme og andre medicinske sygdomme.

Tegn på synkeforstyrrelser

Har du synkefunktionsforstyrrelser, er det hensigtsmæssigt at få lavet en FEES undersøgelse (Fiber Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion), som kan hjælpe med at afdække, hvor vanskelighederne præcist er.

Før undersøgelsen
FEES undersøgelsen foregår på afdelingen. Undersøgelsen varer ca. ½ time. Der er ingen forberedelse før undersøgelsen.

Undersøgelsen
Selve FEES undersøgelsen udføres af en ergoterapeut. Du sidder op under undersøgelsen.

Næsen lokalbedøves og der føres en lille slange via næsen, bagved tungen og ned i svælget. Slangen er udstyret med et lille kamera og tilkoblet en computer, så man kan undersøge forskellige strukturer i svælget og samtidig se det på en skærm.

Undersøgelsen viser

Under undersøgelsen afprøves forskellige konsistenser af mad og drikke. Konsistenserne er tilsat lidt blåt farvestof, således at passagen gennem svælget nemmere kan undersøges. Derudover kan der under undersøgelsen afprøves forskellige kompenserende siddestillinger eller synkemetoder.
Efter undersøgelsen får du en samlet vurdering og en vejledning i videre tiltag.

Hvad kan du få ud af undersøgelsen

 

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk