Dette er tekstversionen af Operation for hæmorider
Klik her for at komme til den grafiske version af Operation for hæmorider

Forside - Læs op - Sitemap


Operation for hæmorider


Hvad er hæmorider?
Hæmorider er åreknuder under slimhinden i endetarmen, enten indvendigt eller udvendigt. Se tegning
I svære tilfælde hænger de udenfor sammen med slimhinden.

Marisker er små, udvendige hudlapper, der kan give problemer med hygiejnen. Det er typisk gamle hæmorider

Årsagen til hæmorider
Forstoppelse med hård, knoldet afføring er ofte årsagen.
Diarré og graviditet kan også give hæmorider.

Symptomer
Hæmorider kan give blødning, smerter, kløe, svie, og slimafgang.

Hvordan behandles hæmorider?
Regulering af afføring er vigtigt for at forebygge hæmorider.
Lette tilfælde behandles med salve, stikpiller, eller tiden ses an uden behandling.
Generende hæmorider behandles med elastikker. Se tegning

Mariskoperation (udvendige hudlapper)
Hvis du skal opereres i lokal bedøvelse, skal du ikke møde fastende.

Skal du opereres i fuld bedøvelse, skal du følge vejledningen under ”Sådan forbereder du dig til operation”.

Uanset hvilken bedøvelse du skal have, anbefaler vi, at du bruger mild afføringsmiddel (fx Magnesia) i dagene inden og efter operationen.
Operation for marisker frarådes medmindre man har voldsomme gener.

Svære tilfælde behandles med operation
Milligans operation: hæmorider og overskydende slimhinde eller hud fjernes.
Det giver åbne sår, som vil hele indenfor 4-6 uger.
 

Stapler (Longo) operation: der fjernes et stykke tarmslimhinde, hvorefter slimhinden hæftes sammen med clips, som afstødes over de næste par måneder.
 

THD: Den nyeste form for behandling af hæmorider hedder THD. Metoden er et lille indgreb, som ikke efterlader noget sår.
 

Ved operationen bruges en ultralydssonde til at finde de indvendige blodkar, der forsyner hæmoriderne med blod. De største kar afsnøres, så blodgennemstrømningen nedsættes og hæmoriden vil gradvis skrumpe og symptomerne aftage.  Herefter vil hæmoriden gradvist skrumpe og symptomerne aftage.

Hvis der er fremfald af hæmorider gennem endetarmsåbningen, vil de blive trukket op på plads og syet fast.
Den overordnede succes med behandlingen er på ca. 90 % og hos de resterende er symptomerne aftaget.

Sådan forbereder du dig til operationen

Faste
Du skal møde fastende på operationsdagen.
Læs mere om vores Fasteregler

Afføringsmiddel
Ca. 2 timer før du skal møde, skal du tage det udleverede Klyx (120 ml).

Bad før operation
Læs vores patientinformation om Bad før operation

Rygning
For at fremme sårhelingen og minimere risiko for komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge 6 uger før din operation og vedholder rygestoppet efter operationen.

 

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. rygning:
 

Rygning og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres
Find rygestopstilbud i din kommune
 

Sydvestjysk Sygehus er røgfrit
Vi gør opmærksom på, at Sydvestjysk Sygehus er røgfrit.
Har du behov for at ryge, har sygehuset en rygepavillon.


Alkohol
Hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen, råder vi dig til at stoppe helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation.
 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Alkohol og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres
 

 


Støttestrømper og blodfortyndende medicin (THD operation)
Ved THD operation får du en indsprøjtning med blodfortyndende medicin og får støttestrømper på for at forebygge blodpropper.

Hvis du får blodfortyndende medicin eller naturmedicin
Hvis du får blodfortyndende medicin kan det være nødvendigt at holde en pause. Får du en af følgende tabletter, skal du kontakte den læge, som styrer din behandling. Han skal tage stilling til om du kan undvære medicinen eller skal have erstatningsmedicin.

Tager du kosttilskud og/eller naturlægemidler, skal du holde pause i 7 dage.

Sukkersyge – gør os opmærksom på det
Hvis det er muligt, må du gerne måle dit blodsukker hjemmefra.
Du må ikke tage medicin mod sukkersyge den morgen, du møder til operation.

Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

Toiletbesøg
Hvis der er åbne sår efter operationen, skal du skylle sårene med en håndbruser efter toiletbesøg eller minimum 2 gange dagligt.

Smerter
Du kan forvente smerter i de første dage/uger efter operationen afhængigt af operationstypen.

Som smertestillende anbefaler vi:
 

Du skal selv købe tablet Paracetamol (Pinex, Pamol eller Panodil) og tablet Brufen som håndkøbsmedicin.
 

Afføring
Du skal så vidt mulig undgå at presse for afføring.

Hvis du er vant til at tage afføringsmidler, skal du fortsætte med det.

Er du ikke er vant til at tage afføringsmidler og får hård afføring efter operationen, anbefaler vi, at du tager tablet Magnesia og drikker rigeligt vand eller saft.
 

Sygemelding fra arbejde

Der vil altid være individuelle forskelle.

Hvilke bivirkninger kan der være?
Du kan opleve, at der kan være lidt blødning fra endetarmen og smerter ved toiletbesøg.

Hvilke komplikationer kan der komme?

Akutte smerter og/eller blødning
Hvis du indenfor 24 timer får kraftige smerter og/eller blødning, skal du kontakte kirurgisk vagthavende

Kontrol
Du får en tid til en telefonkonsultation eller en tid i Kirurgisk Ambulatorium.

Ved kontrollen i Kirurgisk Ambulatorium vil lægen eventuelt kigge op i tarmen.

Spørg, hvis du er i tvivl
Kirurgisk Medicinsk og Gastroenterologisk Sengeafdeling
 

Venlig hilsen
 Sydvestjysk Sygehus

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk