Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Udskrivelse sondeernæring

Når der er behov for sondeernæringsprodukter efter udskrivelse, gør vi opmærksom på følgende:
En udfyldt grøn recept vil betyde, at sygesikringen dækker 60 % af udgiften. Recepten gælder ½ år, men kan evt. fornys på sygehus/egen læge.
Ved udskrivelsen udfyldes recepten med det (de) produkter, som anbefales på dette tidspunkt. Det vil sige, at de – udover det ernæringsmæssige – også er valgt med baggrund i den indkøbsaftale og de produkter, som sygehuset har.

På recepten skal anføres

  • Afdelingsstempel / lægestempel
  • Cpr-nummer, navn og adresse
  • Produktnavn(e) anføres, samt typenummer
  • Daglig mængde anføres
  • Remedier (enteralsæt, sprøjter, bolusadaptere)
  • Evt. pumpeleje
  • ”Udleveres efter behov”
  • Underskrift af læge / klinisk diætist

Recept sonde


Bestilling af sondeernæring
Sondeernæring kan købes på Apoteket. Men vi foreslår, at man bestiller varerne direkte fra grossist til levering i hjemmet/på bopælen (mod betaling).
Stillingtagen til hvilken leverandør, der skal levere sondemaden hos patient/borger, overlades til hjemmeplejen i samråd med borger.

Nutricia Direkte

Mediq Danmark

Simonsen & Weel

Bestilling af ernæring og remedier påhvilker hjemmeplejen/borger.

Fremgangsmåde ved udskrivelse
Afdelingen tilbyder at faxe recepten til den ønskede leverandør. Hjemmeplejen oplyser navngivet grossist, hvis der er indgåede aftaler i patientens hjemkommune, som ønskes overholdt.
Ernæringsrecepten udleveres til patienten.
Plan for sondeernæring og evt. et udfyldt arbejdsskema med cpr nr. og navn udleveres til patienten.
Sondeernæring og remedier til ca. 3 hverdage sendes med patienten hjem (svarende til forbrug indtil grossist kan levere sondeernæring hos patient/borger).
Ernæringsplan beskrives i elektronisk korrespondance til hjemmepleje/egen læge.

Spørgsmål
Såfremt der er problemer eller uklarheder omkring sondeernæring, kan Diætambulatoriet på Sydvestjysk Sygehus kontaktes på tlf. 7918 2521.
 

Logo


Siden er sidst opdateret 6-9-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk